FB blog smagsdommer

Der var engang hvor en smagsdommer var kendetegnet ved ’staying power’. I dag er livscyklussen en anden – og markant kortere. Meningsdannerne må indstille sig på, at de i fremtiden bliver last season i omtrent samme tempo, som de kollektioner og designere, de selv dømmer inde og ude.

Nøjagtig som god, fransk vin og tun i olie var smagsdommere udi mode kendt for deres langtidsholdbarhed. Diane Vreeland (1903-1989) – fabelagtig chefredaktør for Harpers Bazaar og derpå amerikansk Vogue, ’opfinder’ af Richard Avedon og Lauren Bacall og præsidentfrue Jacqueline Kennedys betroede – bestemte fra afslutningen af 2. Verdenskrig indtil hun trak sig fra jobbet i 1971, hvad og hvem der var ’in’ og ’out’ blandt New Yorks socialites. [[addon]]Britiske Anna Wintours betydning voksede ligefrem proportionelt fra det øjeblik, at hun trådte ind i Condé Nast hovedkvarteret på Broadway i 1980’erne. En magtposition, som er præcist dokumenteret i ’The Septemper Issue’, hvor hun over en morgenmad under modeugen i Paris i utvetydige vendinger forklarer stormagasinet Neiman Marcus’ CEO, Burt Tansky, hvad de skal have på hylderne den følgende sæson. På vore egne breddegrader har Uffe Buchard siden sen-90’erne i modemagasiner og tv-programmer vittigt fortalt, hvad der gjorde den nedknappede Tom Ford til noget særligt og om sort vitterligt var det nye sort – det var det oftest, hvis det var en belgisk designer som stod bag designet. Fælles for modens eksperter, herhjemme og i udlandet, var, at de i årtier besad en umiskendelig staying power. Når først rollerne var fordelt, var det de få, etablerede kendere der sikkert guidede os andre igennem vildnisset af kollektioner, påfund og farverige ideer.

De sidste par år har rykket gevaldigt ved denne opfattelse – hvilket også ses i artikler på Fashion Forum. Ny teknologi, nye forretningsmodeller, ny kreativitet og en ny selvtillid har ændret dagens orden fundamentalt. En generation af unge bloggere med navne som Bryanboy, og Charles Guislain, danner i dag en ung, international fortrop for denne nye ’verdensorden’. Teenageren Tavi, er ’nede med’ Rei Kawakubo (!) og har lavet video for Rodarte, 18-årige Alie Suvelor har flere hundredetusind hits hver måned på hendes franske online-magasin www.dirrtyglam.com, og herhjemme har tusindvis lagt vejen forbi Anywhos website. På kort tid er bloggerne gået fra at være kulørte og kuriøse outsidere til seriøse udfordrere til de etablerede kanaler og smagsdommere. For en branche der er bygget op omkring hierarki, protektionisme og akkumuleret status, virker det overrumplende, at magten pludselig er vendt på hovedet. En omvæltning, som har ført til sund debat om hvad vi skal med smagsdommeri. Men også en ret skinger kritik af ’opkomlingene’, der til tider synes dømt ude alene på grund af deres intuitive tilgang og begejstring.

Spørgsmålet som de modeprofessionelle stiller sig er, forståeligt nok, hvad sker der når nyhedsværdien forsvinder fra den nye generation af meningsdannere? Hvem det er som vil sætte dagsordenen i fremtiden? De ’gamle’ eksperter agiterer for, at hierarkiet vil blive reetableret. At de igen vil få følgespotten for sig selv på vej ind i Go’ Aften Danmarks studie. Holdningen er den, at de færreste blogs, selv dem, der får mest opmærksomhed i dag, holder ind i 2011. Den lettere overlegne diagnose er, at ’Tavi bare kan vente på, at et nyt, bebrillet wonder kid bliver modeverdens nye kæledægge’, så vil hun, Tavi, hurtigt være glemt. Og ja, Internettet fremmer en kontinuerlig, naturlig udskiftning, der giver talenter mulighed for at bryde igennem og markere sig – og en lige så stor risiko for at man er væk igen nogle måneder efter. Men hvad de ’gamle’ skal huske er, at de aldrig bliver ’det nye’. De er last season – og bedre end de fleste andre, ved de, hvad det betyder. Tavi sagde forleden ganske fornuftigt, at “We can’t predict the future of blogging and fashion. The same way no one saw it coming, no one knows where it will go.” Men ny teknologi og de muligheder gør, at det hidtidige hierarki med garanti ikke bliver genindført.