Sådan indledes den nye rapport, What’s Coming, udgivet af TEKO i 2010. Her stilles et relevant spørgsmål, nemlig om det nu er klogt at lade business-uddannede folk lede de kreative – for dermed at sikre at det ‘kreative’ bliver salgbart. Men hvorfor er det i det hele taget relevant at tage spørgsmålet om ledelse og kreativitet op? Og hvad kan modebranchen bruge denne diskussion til?

[[addon]]Ser man bort fra den noget forsimplede skelnen, der er mellem “de businessagtige” og “de kreative” i rapporten, er der god grund til at udforske nye metoder og måder til at lede kreative virksomheder på. For det er netop modebranchen og designbranchen, der sammen med andre kreative brancher kan vise verden, at Danmark er mere end en turistattraktion.

Spørgsmålet om hvordan man bedst håndterer, styrer – eller ikke styrer – kreative processer er derfor yderst relevant at sætte fokus på. Og hvis regeringens målsætning om at Danmark i 2020 skal være blandet de 10 rigeste lande i verden, og tilmed være blandt de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative, så er der gode grunde til at tænke kreativt – meget kreativt.

Modebranchen er en af de brancher, hvor forudsætningerne for vækst allerede er til stede. Men hvis Danmark skal være med i kapløbet som kreativt og innovativt vækstcenter, der kan tillokke investorer og dermed skabe mere vækst, må måden hvorpå vi udvikler og fostrer talenter i modebranchen styrkes. Ifølge TEKO-analysen mener branchens egne aktører, at de bliver overhalet indenom af konkurrenter fra udlandet, hvis ikke der tænkes kreativt i virksomhederne. Samtidig erkender virksomhederne, at det er en udfordring rent ledelsesmæssigt at have med kreative processer at gøre.

[[addon]]Design er mere end glasuren på kagen
At lede kreative processer – herunder designprocesser – sætter flere interessante ting på spil. Der er ingen tvivl om, at fremtidens mest konkurrencedygtige virksomheder har forstået at integrere designtækning og kreativitet i virksomhedens strategi. Således er design ikke bare glasur på kagen men en af hovedingredienserne.

Strategi er noget der peger fremad – et styringsredskab, der kan lede virksomheden sikkert mod sit mål. Derfor er det især relevant at udforske, hvordan de kreative processer opstår, og hvordan de bliver ført ud i livet.

Og her kommer design ind i billedet. For designere har ofte en særlig evne til at visualisere og kortlægge kreative processer og koncepter. Og hvis ikke designdrevne virksomheder – altså virksomheder der lever af at sælge en eller anden form for designydelse, hvad enten den er materiale eller immateriel – forstår værdien i at visualisere deres strategi, kan det være svært at forstå den og ikke mindst at formidle den til andre.

[[addon]]Kreativitet er også begrænsning
Altså, kreativitet handler ikke kun om at tage ja-hatten på og tegne med funky farvekridt væggen i et mødelokale. Det handler også om at være i stand til at fokusere og prioritere (og det er her ledelse kommer ind billedet). Et fokusområde som TEKO-analysen peger på, og som i øvrigt har været under opsejling længe, er at der er ved at ske et paradigmeskift i modebranchen. Således at virksomhederne  frem for at have fokus på produktion (bare det at få styr på hele fødekæden af leverandører kan være uoverskueligt) nu i højere grad koncentrerer sig om kommunikation eller iscenesættelse af varen. Med andre ord er det kundens oplevelse af produktet, brandet og virksomhedens image, der står på spil.

Kreativitetens yngleplads
Dette paradigmeskift gør sig også gældende på uddannelsesområdet, hvilket TEKO-analysen i høj grad også afspejler. Det er nemlig i år, at designskolerne skal have universitetsstatus, og det stiller nye krav til fremtidens designere. De skal både være teoretisk velfunderede, kende til designfagets kulturhistorie – hvilket må siges at være en rimelig betingelse. Men det er en hårfin balance, der kræver dygtige ledere, der forstår at forvalte de kreative fag. For der må prioriteres. Som det påpeges i TEKO-analysen, udtaler flere i designbranchen en bekymring for, at viden forsvinder med det generationsskifte, der finder sted nu. Det understreges f.eks., at der i takt med at flere får produceret i udlandet, er et stigende behov for at bevare og styrke viden om bl.a. materialer herhjemme.
 
Konklusionerne i TEKO-analysen peger dog i flere retninger. Og der er sådan set ikke noget nyt i, at der både er et behov for struktur, ledelse og godt købmandskab, samtidig med at der er behov for at udvikle nye kreative talenter. Det er i høj grad samspillet mellem de forskellige fagligheder – på tværs af fagdiscipliner – der kan styrke branchen og skabe reel innovation. Som kreativ direktør i Bruuns Bazaar, Bjørn Bruun, udtaler i analysen, “er innovation et sjovt udtryk. Det er en forudsætning for at være i modeindustrien.“

Hent TEKO-analysen her