Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Recessionmode: The Nude Look

Siger det noget om vores samfund, når branchen i fællesskab dyrker én bestemt farve? Fashion Forum har snakket med en trendforsker om brugen af farven 'nude' i en post-krise tid.
Siger det noget om vores samfund, når branchen i fællesskab dyrker én bestemt farve? Fashion Forum har snakket med en trendforsker om brugen af farven 'nude' i en post-krise tid.

Siger det noget om vores samfund, når branchen i fællesskab dyrker én bestemt farve? Fashion Forum har snakket med en trendforsker om brugen af farven ”nude” i en post-krise tid.

[[addon]]

Under den netop overståede modeuge i Paris har særligt én tendens været gennemgående: farven nude. En farve som mange modehuse har taget kærligt til sig. Chloé brugte den i AW10 kollektionen på snart sagt alt, mens det samme modehus´ tidligere chefdesigner Stella McCartney ligeledes havde taget den nøgne farve til sig. Begge i stramme, funktionelle fortolkninger. Men hvorfor har nude appel netop nu? Er vores værdier skåret så meget ind til benet, til essensen, at farven repræsenterer en måde at bære sin hud udenpå tøjet?

Spørger man Maria Mackinney-Valentin, der er Ph.d. studerende i trends på Danmarks Designskole, om netop denne trend, siger hun: ”Nude er en no-nonsense tone, der i designernes udgave bliver til noget luftigt og elegant. På den måde kan man sige, at designerne ved at bruge nude demonstrerer, hvordan de får det bedste ud af en krise.”

Men skal det sympatiske forsøg på, at få det bedste ud af krisen samtidig læses som en passiv stillingtagen, hvor den sande holdning viger for den pæne overflade? Til det siger Mackinney-Valentin: ”Man kan tolke det som et behov for ærlighed og gennemsigtighed. Der har været mange skuffelser forbundet med finanskrisen, hvor man har oplevet, at dem der har været med til at skabe krisen, ikke er dem, der bøder for den.”

At modens tendenser indgår i et dialektisk forhold med det samfund vi lever i, kommer næppe som en overraskelse for nogen. Ser vi det med de historiske (3D-) briller, bevidner for eksempel 40ernes The New Look, at mode og samfund påvirker hinanden gensidigt. Da kvinderne efter 2. Verdenskrigs afslutning var endt i lange bukser og tilmed i mændenes jobs (fordi mændene havde været i krig!) re-introducerede Christian Dior med The New Look skørter med sus, smalle taljer og en tilbagevenden til det feminine. Koblingen mellem mode og samfund kunne ikke være mere tydelig end her.

Derfor er moden også uløseligt forbundet med verdens økonomiske udvikling. Højkonjunktur avler således én type af trends, mens lavkonjunktur avler en anden. Det er naturligvis ikke økonomi alene, der dikterer designernes kreativitet eller gademodens udtryk, men det er en medvirkende årsag.

00erne var præget af en gunstig (eller skulle man snarere sige kunstig?) økonomi, og den mode der udsprang heraf, afspejlede dette. Der var tale om en tilbagevenden til logomaniet, tasken skulle være ’it’ og Louis Vuitton og Gucci afstøvede deres DNA ved at putte et ekstra logo ovenpå de i forvejen logofyldte tasker. Alt i alt var det en mode, der var født af, og eksponent for, et overflodssamfund.

Da gassen så gik af den økonomiske ballon, satte værdidebatten også sine tunge spor i modebranchen. ’It’ tasken måtte lade livet for ’it’ pigen, en udvikling der manifesterede den globale tendens om en tvingende nødvendig tilbagevenden til ’det ægte’. Men nu har vi sundet os. Krisen er blevet hverdag, og verden har slået sig til tåls med, at storheden stod for fald. Vi har rejst os fra faldet, men hvor er vi så endt?

I Stella McCartneys fortolkning møder hudfarven de vandrette striber denne sæson. Striberne er en klassisk tilbagevendende udtryksform med en række konnotationer, der ifølge Mackinney-Valentin trækker tråde langt tilbage i modehistorien: ”Hver gang noget kommer tilbage, er der lagt nye lag på i forhold til tidligere. Så når striber er tilbage, får man suset fra det tidlige Chanel og 1980ernes Nautico og alt indimellem. Men hele sejlertendensen giver også et frisk pust ovenpå en periode med tunge sager.”

Når vintervarerne 2010 lander i butikkerne til efteråret, vil de altså blandt andet præsentere kunderne for et ærligt post-krise look, der varsler åbenhed og gennemsigtighed med respekt for historien. I kølvandet på dette vil vi opleve kvinder, hvis personlige udtryk dermed har en no-nonsense attitude og et enkelt, klart budskab: en frisk start. 

”Man kan sige, at det har bevæget sig fra det mere vrede og rockede imod det mere romantiske, der tegner til, at vi trænger til at trykke på pauseknappen og drømme os lidt væk”, slutter Mackinney-Valentin. 

Modebranchen og resten af verden lader til at have fået pusten igen. Værdierne har fået en tiltrængt tur i sorteringsmaskinen og tilbage står et udtryk der er, ja, nøgent.

Billeder: style.com