Da H&M åbnede deres første butik i Sydkorea d. 25. februar, endte samtidig en fireårige søgeperiode efter den helt rigtige lokalitet. Det skriver WWD.com.

Den næsten 28.000 kvadratmeter store butik ligger i Seouls trendy Myungdong distrikt, der i forvejen er et hot spot for unge koreanere med masser af caféer og større retail kæder. Men direktør for H&M, Korea, Hans Andersson, frygter ikke konkurrencen fra de omkringliggende butikker. “Vi elsker konkurrence,” siger han, men vil dog ikke give estimeret bud på den nye butiks fremtidige omsætning. Heller ikke nabobutikken Zara er bange for konkurrencen: “Vi mener ikke, at H&M tager kunder fra os… H&M butiks-åbinger udvider altid markedet og booster vores forretninger i nærheden,” udtaler en Seoul-baseret talsmand for Zara til WWD.com.

H&M Seoul er H&M koncernens butik nr. 1.999, hvoraf 34 ligger i Asien. Allerede nu har de planer om at indtage Seoul med endnu en flagshipstore, men venter lige som med den første på at finde, den helt rigtige placering.

H&M

Billede: Peter Chen for H&M