Portræt: Keld Mikkelsen

”Et brand skal være i konstant bevægelse, ellers gror der mos på det”, siger Keld Mikkelsen, stifter og kreativ direktør i Day Birger et Mikkelsen og giver en blid opsang til den danske modebranche.

[[addon]]Hvordan ser dansk mode ud i dine øjne?
Den er freespirited. Hvis man ser på andre modebyer, er det relativt stramme universer. Danmark har en anden bredde, måske fordi den er mindre, mere ”uprofessionel” og mindre kapitaliserende.

Hvad ser du som den danske modebranches styrker sammenlignet med andre nationers?
Styrken er, at den danske modebranche rummer en høj grad af alsidighed. Hvis du besøger København som messeby, kan du designmæssigt få alt fra det meget stramme til det mere løsslupne og bohemede. Det hænger måske sammen med, at vi endnu ikke designer ud fra et virkelig kommercielt synspunkt. Dansk mode er designet med hjertet. Det er ikke nødvendigvis en entydigt positiv ting, men det er det, der adskiller den danske modebranche fra de internationale.

Hvor halter vi bagud?
Der måske noget med kvalitetsniveauet, som halter lidt. I vores valg af metervarer og produktionssteder matcher vi endnu ikke eksempelvis Italien og Tyskland. Det har noget med prisen at gøre, men hænger også sammen med den der ”free spirit”.

[[addon]]Hvad skal der til for at København bliver en modemetropol?
Jeg er bange for, at det ikke kan lade sig gøre – fordi vi i princippet burde være placeret i et større land. Der er jo altså forskel på, om man er lokal helt i Danmark eller i et større land. Man skal kunne sælge sine varer godt i sit hjemland, så man har noget kapital at slås for i udlandet mod deres lokale helte. For Day er det for eksempel Paul & Joe, der er ekstremt meget større end os i Frankrig.

Danske virksomheder skal opfatte hele Skandinavien som hjemmemarked, og benytte de muligheder der ligger her for at få et større grundpublikum. Det er jo ikke kun et fænomen, der gør sig gældende i modebranchen – der er jo forskel på at være Thomas Helmig i Danmark og Eros Ramazotti i Italien. Der er 5 millioner mennesker i Danmark og godt 60 millioner i Italien. Derfor er snakken om at blive internationale også en svær størrelse, for vi skal til at tage os sammen, hvis vi skal konkurrere på andre, og større, markeder.

Hvad ser du som modebranchens største udfordring de kommende år?
Der er ingen tvivl om, at hvis jeg har ret i, at vores kollegafirmaer på samme størrelse og alder i udlandet klarer sig godt på deres hjemmemarkeder, vil de også få et større råderum på det danske marked, hvis de beslutter sig for at konkurrere her. Vi har tidligere været beskyttet imod den konkurrence udefra, fordi at vi har satset for lidt på et internationalt niveau. Men det er noget, vi skal være meget opmærksomme på.

Hvad kan danske modevirksomheder lære af udlandet?
Vi skal se på best practise – hvem er dygtigst, hvad gør de? Man skal nok kigge på, hvordan udenlandske brands angriber deres hjemmemarked og benytter sig af den information, for så at kunne angribe vores skandinaviske marked. Og så skal vi jo altså også huske, at der jo heller ikke er noget galt i at være et lille land. Alt skal jo ikke nødvendigvis maksimeres. Hvorfor skal alle være så store? De fleste dør jo altså også, mens de prøver på at blive det!

[[addon]]Hvad er det bedste, der er sket for dansk mode?
Det er helt klart, at vi fik selvtillid, da der for en 12 år siden kom en række brands, som var skolede på designdelen, f.eks. Bruuns Bazaar, Munthe plus Simonsen og også os selv. Det var designet tøj, der også havde et kommercielt sigte, og derfor var det nogle brands, der så også fik lov til at sælge varer. Så altså selvtillid og den der oplevelse af ”hov, det kan godt lade sig gøre!”. At den så måske fik for meget selvtillid, er en anden ting… Men det er absolut det bedste, der er sket.

Hvordan synes du, pressen dækker dansk mode?
Det synes jeg faktisk, at den gør rigtig dårligt, hvis jeg skal være helt generel. Det er jo klart, i disse modeugetider, at jeg har bidt mærke i, at den danske presse går mere op i at sammenligne show med show, og jeg kan ærgre mig over at læse showanmeldelser, hvor tøjet nærmest er glemt. Branchen har mere selvtillid end det, pressen giver den lov til at have. Altså, jeg synes virkelig, at pressen måske har lidt svært ved at anerkende tøjbranchens størrelse, og det er et lidt underligt fænomen. Og dette er altså ikke kun set med Day-briller, men er meget mere generelt.

Hvad driver dig som kreativ direktør?
Det undrer egentligt også mig selv, haha! Jeg tror, at det er en vis nysgerrighed, den der ”hvad kan det egentligt drives til, hvad er der om hjørnet?” Og så en glædelig forståelse af, at et brand skal være i konstant bevægelse, ellers gror der mos på det. Så nysgerrighed, ambitioner og talent, vil jeg sige. Day er jo grundlæggende bohemet, og i det ord ligger der jo, at man flytter sig. Det tiltaler mig, at man aldrig bliver færdig med det. Vores brand skal flytte sig konstant, men den kendsgerning fylder mig også med frygt. Det er jo en kalkulerende, kreativ nysgerrig sjæl som skal være i mig, og der er nok nogle parter af det, som jeg slås med.

Hvad gør du for at differentiere Day fra andre danske modevirksomheder? Vi arbejder ikke bevidst med at være anderledes, men man skal nok se på vores arv, at vi er et boheme-brand. Dem var der ikke mange af, da vi startede. Jeg synes ikke, at vi forsøger at gøre os bevidst anderledes. Vi forsøger at blive opfattet bevidste og energiske. Vi forsøger at være vores egne, finde husets egen energi og udnytte den bedst muligt.

[[addon]]Hvad ville du ønske, du havde vidst, da du startede op?
Jeg vil sige, jeg er glad for, at jeg IKKE vidste, hvor krævende det egentligt er. Så kunne det være, jeg havde droppet det!

I hvor høj grad tænker du etik og bæredygtighed ind i Day?
Det gør jeg faktisk ikke. Og det gør jeg ikke, fordi at for mig er det en fuldstændig naturlig ting. Vi har ikke beskrevet det nogle steder eller skrevet det ned på papir, men det har ligget naturligt for os altid at vælge samarbejdspartnere, der har den samme holdning som os. At man ikke forurener, skader dyr, mennesker eller miljø.

Hvordan bliver man en kommerciel succes i den danske modebranche?
Der er kun to måder: Enten leverer man det, der findes i forvejen på en bedre, billigere og mere charmerende måde. Eller også leverer man det, der ikke er der i forvejen. Men man skal også være i stand til at formidle sit budskab på en forståelig måde, og når man har gjort det, skal man efterleve det – både i design, logistik, marketing og økonomi. Det er jo dét, der skal kommunikere ens ”geniale” budskab ud!

Hvordan balancerer du det kreative og det kommercielle i virksomheden?
For en vis part er det knowledge, altså vi ved, hvad vi solgte i går. Samtidig er vi også klar over, at vi ikke kan basere alt på viden, så vi skal huske nogle gange også at stikke fingeren i vejret, og føle hvilken vej vinden blæser. Så det er bygget på viden kombineret med nysgerrighed efter det uvisse.

Billeder: DAY