Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Ane Lynge-Jorlén: Talentshows

Talentshows giver en platform til designere, som ellers ikke har råd til vise under eget navn. CFW viste både talentet af etablerede designeres pelsmode og fremtidens designere, der stadig er under uddannelse.
Talentshows giver en platform til designere, som ellers ikke har råd til vise under eget navn. CFW viste både talentet af etablerede designeres pelsmode og fremtidens designere, der stadig er under uddannelse.

Talentshows giver en platform til designere, som ellers ikke har råd til vise under eget navn. CFW viste både talentet af etablerede designeres pelsmode og fremtidens designere, der stadig er under uddannelse.

[[addon]]Kopenhagen studio
, design og innovationsstudiet hos Kopenhagen Fur havde fået æren af at åbne CFW officielt, selvom CIFF allerede havde skudt modeugen i gang om morgenen (?). Kopenhagen Fur havde udvalgt 10 designere til at vise et bredt spektrum af dansk mode. På trods af bredden bød en håndfuld designere på pels på højt niveau. Søren Bach, hattemager og hårkunster, tænker uden for boksen og er måske den eneste herhjemme, der har ekstravagant store armbevægelser nok til at lave couture. Modeller iklædt latexdragter skabte en sex-undergrund-møder-high-fashion baggrund for Bachs hatte. Med udgangspunkt i russiske tsarinde-hatte viste Bach indfarvet mink med rosenmotiver: en overdimensioneret pelshue, med øreklapperne strittede opad så den lignede en udsprunget blomst og pelsklædte cylinder- og trapezformede tsarhatte med blomstermotiver. Sidst ud kom en camp blomsterarrangements hat, hvor pelsblomster slyngede sig af hatten á la 1700-tallets overdrevne hatte. Louise Amstrup imponerede med flotte franske fornemmelser med draperede nederdele og minkjakker. Hendes gennemsigtige toppe med indflettet garn og mink var internationalt chikke. På herresiden viste Soulland en preppy collegejakke i barberet mink, og Christian Westphal viste bikerjakke med lynlåse i sort persianer. Det var et match made in co-branding heaven: Kopenhagen Fur støtter designerne, og designerne gør Kopenhagen Fur sexet.

[[addon]]Der er noget rørende over designkonkurrencer. Alle deltagere er spændte, har gjort sit bedste og er sultne efter anerkendelse. Den nordiske designkonkurrence Designers’ Nest havde udover Rachael Morgan og Tom Steifel et internationalt imponerende dommerpanel: Colin McDowell, som er modeskribent på the Sunday Times og stifter af den engelske talentpris Fashion Fringe, Hector Castro, der er moderedaktør på 10 Magazine, og Alice Leeburn som er stilredaktør på WGSN. De udvalgte designstuderende fra svenske, danske, norske og finske designskoler tegnede tre tendenser: der var farver og striber-designerne med Aura-agtig sammensætning af multifarver, neon, harlekinmønstre, pailletter og hæklerier; designere med hang til sort Balmain-dramatik med skarpe skuldre, origamiske lag og konstruktion; og designerne der dyrkede en krøllet anti-æstetik med rå kanter og falmede farver. Tredjepladsen gik til norske Kaia Folkvord Rugsveen fra Esmod Oslo, der viste børnetøj. Andenpladsen, som var den åbenlyst stærkeste kollektion, gik til Anne Birkjær Bitsch fra Danmarks Designskole for hendes imponerende håndværk og originalitet. Birkjær Bitsch viste en kjole med en tilskåret overdel med gennemsigtige pufærmer og trevlet petroleumsblåt ”spindelvæv” ovenpå en stiv sort tulipan-formet nederdel. En anden af hendes kjoler havde en stram overdel af sammensatte blondestoffer og en voluminøs tulipan-formet nederdel i trevlede lag. Det var grundgodt håndværk og mode på internationalt niveau. Mille Marie Jensen fra Designskolen Kolding fik førstepladsen for hendes fine herretøj. Dommerne begrundede, at det var de gennemarbejde detaljer og den sikre hånd, der sikrede Jensen prisen på 50.000,- og et årsabonnement til WGSN.

Under kreativ ledelse af stylisten Souvanni Asmussen viste designskolen KEA et udvalg af 30 designstuderendes arbejde. Sammenlignet med det høje niveau på Designers’ Nest var det ikke en stor oplevelse. Der var draperet jersey, der var Rodartestrik, der var fokus på skuldre, der var John Galliano for Dior influenser med en corsagekjole med avistryk og en hvid skjorte under og en hellang denimnederdel sat sammen af flere stykker brugt denim med militærjakke og hat til. Det er vigtigt, at designstuderende bliver inkluderet i modeugen, vi må og skal støtte dem. Også selvom deres arbejde er studentikost og work-in-progress.

Fotos: Copenhagen Fashion Week