Podcasts
Alle nyheder, Navne, NAVNENYT

Ungt herrebrand markerer sin videre ambition med kendt brancheprofil

Frederik Berner Kühl har igennem de sidste tre år kørt brandet Berner Kühl ene mand. Nu fordobler han firmaets ansatte med ansættelsen af ny Sales Director.
Frederik Berner Kühl har igennem de sidste tre år kørt brandet Berner Kühl ene mand. Nu fordobler han firmaets ansatte med ansættelsen af ny Sales Director.

Detaljernes mand, som Frederik Berner Kühl blev kaldt af vores anmelder under Copenhagen Fashion Week SS23, markerer et væsenligt skridt for det endnu unge brand Berner Kühl, der blev stiftet i 2019/20. Nemlig med ansættelsen brancheprofilen Steffen Breinholdt, der i rollen som Sales Director fremover skal systematisere salget og fokusere på international ekspansion. Steffen Breinholdt kommer direkte fra en stilling som Head of Sales i Soulland og med ham som makker, tror Frederik Berner Kühl på, at brandet kan slå over sin vægtklasse i forhold til service og nærhed.

“Der er ingen tvivl om, at jeg tror på, at de gamle dyder stadig virker. Vi skal være ekstremt tæt på vores kunder, der skal ringes og rejses, så vi ved, hvad der sker. Fælles for Steffen og jeg er, at vi hellere vil vokse os store med færre kunder, som vi kan udvikle et tæt samarbejde med, end skyde med spredehagl og ende med ikke at have fuld kontrol. Vi har et ekstremt højt ambitionsniveau, så alt skal overvejes, når vi lægger fundamentet til noget, der forhåbentligt skal være meget langsigtet,” siger Frederik Berner Kühl.

Berner Kühl forhandles i dag hos danske butikker som Goods, Stoy, Dr. Adams og Strøm, samt internationale forhandlere som Ssense, Browns, 8Division og Sportivo – og denne portefølje skal den nye ansættelse være med til at udvide.

“Det er brands som Berner Kühl, der gør, at jeg arbejder i den her branche. Mit hjerte brænder for brands, som skiller sig ud og har en retning, jeg kan identificere mig med. Jeg er imponeret over, hvor langt Frederik er kommet på egen hånd, og jeg glæder mig til at skulle være med til at styrke brandet fremover. Jeg har været med på sidelinjen siden starten, både som kunde og ven, og har kæmpe respekt for Frederiks talent,” lyder det fra Steffen Breinholdt, der er ansat per 1. juni 2023.

Frederik Berner Kühl: “Jeg vil gerne minde folk om, hvad mode skal kunne”