Fashion Forum på lyd
“Der er magi i fysiske butikker,” lyder det fra Søren Gundtoft Johansen, teknisk direktør for Connected Retail by Zalando. Få indblik i detailhandlens største tendenser – og hvordan man som mindre, fysisk butik kan tappe ind i en større målgruppe – online. Sponsoreret afsnit.
I denne episode bliver vi klogere på NFT’er, og hvorfor de ikke er til at komme udenom. Vi taler med Lars Rahbæk fra MojoMoto og Simon Wick fra (Di)vision. Og frygt ej – ved du endnu ikke, hvad en NFT er, så forklarer vi også det.
EU har lanceret en ekstremt ambitiøs strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, hvor det i 2030 skal være slut med fast fashion. Vi taler med lektor, ph.d. ved Det Kongelige Akademi Else Skjold om den nye strategis betydning for branche og forbrugere.
“Udover al staffagen er det også et projekt, der handler om to drenge, der måske ikke altid har følt sig så godt tilpas med dem, de var” – Uffe Buchard. Kim Grenaa og Uffe Buchard står bag DANSK Magazine, der fejrer 20-års jubilæum og sidste magasin nogensinde.
CEO i Dear Denier, Frederik Lewinsky, gør os klogere på en af tidens mest omtalte certificeringer i modebranchen – B-Corp-certificeringen – og hvordan man som virksomhed kommer i gang med den.
Vi ser på, hvordan man dækker en modeuge og skriver en god anmeldelse, så det er relevant for forbrugeren, branchen og brandet med Rikke Agnete Dam, moderedaktør på Børsen, modejournalist Malou Wedel Bruun samt chefredaktør på Elle, Cecilie Ingdal.
I første afsnit af Fashion Forum på lyd ser vi mod modeugen og får besøg af Copenhagen Fashion Weeks CEO Cecilie Thorsmark og Nanna og Simon Wick, søskendeparret bag (di)vision. Alle står de midt i en hektisk uge – og løfter sløret for nye digitale tiltag.