Fashion Forum på lyd
For ti år siden styrtede tøjfabrikken Rana Plaza sammen. Forsker Julie Bundgaard, har lavet lydbogen ‘Der er blod på dit tøj, Julie’, hvor hun fortæller om, hvordan forholdene på fabrikkerne er nu og ikke mindst: hvordan modebranchen kan forbedre de forhold.
For at skabe verdens første svanemærkede skjorte var designer og ejer af Tomorrow Denim, Henriette Pieszak, nødt til først at skabe sit eget tekstil. Noget, der viste sig at kræve særligt fremstillet elastan og kartoffelstivelse. Hun fortæller om processen.
Der er gang i forhandlingerne i Bruxelles om den EU-tekstilstrategi, som første gang udkom i marts 2022. Nu skal det fastlægges, hvad der konkret skal ske, hvis strategien skal kunne gennemføres. Det er EU-parlamentariker Pernille Weiss med til at definere.
Vi undersøger, hvad man skal stille op med det omdiskuterede sociale medie, som i den grad deler vandene og skaber tvivl. Digital rådgiver Nadia Nikolajeva fortæller, hvad der sker med TikTok, og hvordan man bedst forholder sig til appen.
Holly Golightly har efter 20 år lukket sin fysiske butik for at satse på online-universet, og Andersen-Andersen har rykket og udvidet deres fysiske butiksrammer. I hver ende af skalaen tegner de to forretninger et godt billede på modedetailhandlen netop nu.
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det giver anledning til at spørge: Hvordan går det med ligestillingen i den danske modebranche? Clara Svane, indehaver af Swan Scouting Agency, fortæller om, hvor i branchen vi stadig mangler at skabe diversitet.
Saks Potts, (di)vision og Mark Kenly Domino Tan… er bare nogle af de shows, der står særligt ud, når Fashion Forum ser tilbage på Copenhagen Fashion Week AW23. Lyt med når redaktionen samles og vender den netop overståede modeuges ups and downs.
CIFFs nye direktør Sofie Dolva har i de første seks måneder af sin ansættelse allerede sat retningen for en række markante tiltag på modemessen CIFF. Mød hende her.
Modeller under 20 år bør forbydes, mener tidligere model Alberte Clement Meldal, der er aktuel med bogen ’Vægtløs – hvordan jeg stoppede krigen mod min krop’. I 17 år arbejdede hun som model og sultede sig for at holde en vægt, der ikke var hendes.
Hvem bestemmer hvilken kropstype, der betragtes som den ideelle? Sammen med modeekspert Chris Pedersen og casting director Anja Gildum taler vi om bodyshaming og -fetichering og om, hvordan moden spiller ind på samfundets forestilling om den “perfekte” krop.
Fashion Forum-redaktionen ser tilbage på året og diskuterer, hvad der har kendetegnet i 2022 – og så ser vi frem mod et 2023 og endnu en modeuge, som er lige om hjørnet.
Hvad sker der, når en stiftende chefdesigner stopper i et brand? Vi taler med moderedaktør på Børsen Rikke Agnete Dam om, hvordan man sikrer autenticitet og personlighed i et brand, når netop personligheden, som brandet er bygget op om, går eller fyres.
Branchedirektør Nikolai Klausen gennemgår detailhandlens udfordringer med faldende forbrugertillid og overfyldte varelagre – og løsningerne herpå. Vi vender problemet med udsalg, den danske modebranches styrke og vigtigheden af at være tæt på kunderne.
I denne uge blev Skandinaviens største modetalentpris, Wessel & Vett Fashion Prize, uddelt. Vi har talt med vinder Tobias Birk Nielsen om de muligheder, prisen giver. Stifteren af prisen Nina Wedell-Wedellsborg fortæller om drivkraften og historien bag.
Kan man grundlægge et brand med en enkelt sweatshirt? For Forét er svaret ja. Det har taget ti år, men nu er de der, hvor de drømte om at være, da de startede. Foréts grundlæggere Jeppe Alexander Meier og Jesper Finderup fortæller om brandets historie.
Fashion Forums chefredaktør Carla Christine Bruus Aagaard-Strube giver dig indblik i, hvad der sker i modebranchen, og hvad der rører sig på redaktionen netop nu – lige fra protester i Iran til Danmarks største modepris og de internationale modeuger.
Hvordan starter man arbejdet for en mere inkluderende arbejdsplads, og hvordan nedbryder man virksomhedens blinde vinkler? Vi har talt med In Futurums Moussa Mchangama, der giver konkrete anbefalinger til at gøre kreative industrier langt mere inkluderende.
Flere og flere brands kalder sig kønsneutrale eller kønsfrie. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan laver man tøj, som kan passe til alle typer af kroppe? Vi dykker ned i det ukønnede tøj og undersøger samtiden, historien og de kommercielle aspekter.
“Det er noget af det mest meningsfulde arbejde, jeg nogensinde har haft,” lyder det fra Ane Lynge-Jorlén, CEO i Alpha, da hun fortæller om nødvendigheden af at bakke op om unge designtalenter. Hør også hvorfor der er et øget fokus på nyt talent netop nu.
Hør, hvorfor inklusionsekspert Mica Oh græd sine øjne ud under Aeron-showet i sidste uge og hvilken form for positivisme, der langt om længe er ved at indlejre sig i chefredaktøren. Vi samler op på sidste uges udgave af Copenhagen Fashion Week.
Hvad kommer CEO i Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark, til at lægge særligt vægt på i sin åbningstale, og hvad ser Fashion Forum-redaktionen ekstra meget frem til, når modeugen skydes afsted den 9. august?
Få brands og personer er så inkarnerede “København” som Mads Nørgaard. Han er født i en modefamilie med faderens Nørgaard på Strøget og har selv i mere end 35 år handlet med mode og skabt et brand, der for mange er tæt knyttet med kunst, musik og København.
Det er gået stærkt, siden Cecilie Bahnsen skabte sin første egen kollektion, der blev solgt ind til Dover Street Market. Med et stadigt voksende hovedkontor holder hun showsunder modeugen i Paris og sælger sine kjoler i de førende forretninger verden over.
Ditte Reffstrup, som står bag Ganni, vidste som barn i Hirtshals meget tidligt, hvad hun i hvert fald ikke ville arbejde med. Fisk, for eksempel. Med MTV kom interessen for tøj og fik hende til København, hvor hun skabte en international modesucces.
Hvordan påvirker den største inflation i 40 år modebranchen, og hvilke forholdsregler skal man tage? Det forklarer Dansk Mode og Textils administrerende direktør Thomas Klausen. Soullands Jacob Kampp Berliner fortæller om brandets show under Pitti Uomo.
“Hvorfor ikke lade kunderejsen foregå der, hvor kunderne leder efter dig?” spørger Kasper Bengtson, CEO i social commerce-bureauet BeSocial. Hør, hvorfor modebranchen bør se nærmere på social commerce og mulighederne for salg via sociale medier. Sponsoreret afsnit.