Fashion Forum på lyd
I denne uge blev Skandinaviens største modetalentpris, Wessel & Vett Fashion Prize, uddelt. Vi har talt med vinder Tobias Birk Nielsen om de muligheder, prisen giver. Stifteren af prisen Nina Wedell-Wedellsborg fortæller om drivkraften og historien bag.
Kan man grundlægge et brand med en enkelt sweatshirt? For Forét er svaret ja. Det har taget ti år, men nu er de der, hvor de drømte om at være, da de startede. Foréts grundlæggere Jeppe Alexander Meier og Jesper Finderup fortæller om brandets historie.
Fashion Forums chefredaktør Carla Christine Bruus Aagaard-Strube giver dig indblik i, hvad der sker i modebranchen, og hvad der rører sig på redaktionen netop nu – lige fra protester i Iran til Danmarks største modepris og de internationale modeuger.
Hvordan starter man arbejdet for en mere inkluderende arbejdsplads, og hvordan nedbryder man virksomhedens blinde vinkler? Vi har talt med In Futurums Moussa Mchangama, der giver konkrete anbefalinger til at gøre kreative industrier langt mere inkluderende.
Flere og flere brands kalder sig kønsneutrale eller kønsfrie. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan laver man tøj, som kan passe til alle typer af kroppe? Vi dykker ned i det ukønnede tøj og undersøger samtiden, historien og de kommercielle aspekter.
“Det er noget af det mest meningsfulde arbejde, jeg nogensinde har haft,” lyder det fra Ane Lynge-Jorlén, CEO i Alpha, da hun fortæller om nødvendigheden af at bakke op om unge designtalenter. Hør også hvorfor der er et øget fokus på nyt talent netop nu.
Hør, hvorfor inklusionsekspert Mica Oh græd sine øjne ud under Aeron-showet i sidste uge og hvilken form for positivisme, der langt om længe er ved at indlejre sig i chefredaktøren. Vi samler op på sidste uges udgave af Copenhagen Fashion Week.
Hvad kommer CEO i Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark, til at lægge særligt vægt på i sin åbningstale, og hvad ser Fashion Forum-redaktionen ekstra meget frem til, når modeugen skydes afsted den 9. august?
Få brands og personer er så inkarnerede “København” som Mads Nørgaard. Han er født i en modefamilie med faderens Nørgaard på Strøget og har selv i mere end 35 år handlet med mode og skabt et brand, der for mange er tæt knyttet med kunst, musik og København.
Det er gået stærkt, siden Cecilie Bahnsen skabte sin første egen kollektion, der blev solgt ind til Dover Street Market. Med et stadigt voksende hovedkontor holder hun showsunder modeugen i Paris og sælger sine kjoler i de førende forretninger verden over.
Ditte Reffstrup, som står bag Ganni, vidste som barn i Hirtshals meget tidligt, hvad hun i hvert fald ikke ville arbejde med. Fisk, for eksempel. Med MTV kom interessen for tøj og fik hende til København, hvor hun skabte en international modesucces.
Hvordan påvirker den største inflation i 40 år modebranchen, og hvilke forholdsregler skal man tage? Det forklarer Dansk Mode og Textils administrerende direktør Thomas Klausen. Soullands Jacob Kampp Berliner fortæller om brandets show under Pitti Uomo.
“Hvorfor ikke lade kunderejsen foregå der, hvor kunderne leder efter dig?” spørger Kasper Bengtson, CEO i social commerce-bureauet BeSocial. Hør, hvorfor modebranchen bør se nærmere på social commerce og mulighederne for salg via sociale medier. Sponsoreret afsnit.
“Der er magi i fysiske butikker,” lyder det fra Søren Gundtoft Johansen, teknisk direktør for Connected Retail by Zalando. Få indblik i detailhandlens største tendenser – og hvordan man som mindre, fysisk butik kan tappe ind i en større målgruppe – online. Sponsoreret afsnit.
I denne episode bliver vi klogere på NFT’er, og hvorfor de ikke er til at komme udenom. Vi taler med Lars Rahbæk fra MojoMoto og Simon Wick fra (Di)vision. Og frygt ej – ved du endnu ikke, hvad en NFT er, så forklarer vi også det.
EU har lanceret en ekstremt ambitiøs strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, hvor det i 2030 skal være slut med fast fashion. Vi taler med lektor, ph.d. ved Det Kongelige Akademi Else Skjold om den nye strategis betydning for branche og forbrugere.
“Udover al staffagen er det også et projekt, der handler om to drenge, der måske ikke altid har følt sig så godt tilpas med dem, de var” – Uffe Buchard. Kim Grenaa og Uffe Buchard står bag DANSK Magazine, der fejrer 20-års jubilæum og sidste magasin nogensinde.
CEO i Dear Denier, Frederik Lewinsky, gør os klogere på en af tidens mest omtalte certificeringer i modebranchen – B-Corp-certificeringen – og hvordan man som virksomhed kommer i gang med den.
Vi ser på, hvordan man dækker en modeuge og skriver en god anmeldelse, så det er relevant for forbrugeren, branchen og brandet med Rikke Agnete Dam, moderedaktør på Børsen, modejournalist Malou Wedel Bruun samt chefredaktør på Elle, Cecilie Ingdal.
I første afsnit af Fashion Forum på lyd ser vi mod modeugen og får besøg af Copenhagen Fashion Weeks CEO Cecilie Thorsmark og Nanna og Simon Wick, søskendeparret bag (di)vision. Alle står de midt i en hektisk uge – og løfter sløret for nye digitale tiltag.