Strikdesigner Amalie Røge Hove: “Det er fuldstændig latterligt, at den teknologi kun skulle blive brugt til sportstøj"

I en gård i Sølvgade i København ligger et lille baghus. En hånd vinker inde bag vinduet og prajer mig mod indgangen. Det er Amalie Røge Hove, der åbner døren og lukker mig indenfor i sit studie, som hun deler med designeren Nikolaj Storm. Han i den ene ende, hun i den anden. En repetitiv, maskinel lyd larmer i baggrunden. Det er hendes gamle, manuelle strikkemaskiner, som kører på højtryk for at producere den SS22-kollektion, der skal blive hendes debutshow – og som, ligesom Nikolaj Storm, vil blive vist under Copenhagen Fashion Week. Studiet emmer af travlhed og produktivitet.

“Hver gang jeg laver en kollektion, så starter det ved strikkemaskinen,” siger hun med en glød, der afslører hendes passion. “Det kan være tanker, jeg prøver at få ud gennem maskinen.”  Det er idéer om teknikker og former, som hun i en intuitiv proces fra maskine til krop bruger til at udfordre sit håndværk.

“Jeg arbejder meget ud fra nogle strikkede prøver, så jeg har noget fysisk i hånden, når jeg starter, men jeg kan godt lide hurtigt at få valgt den farve, jeg gerne vil arbejde med, for så kan jeg arbejde ud fra, om det er en farve, der skal bæres af en ren og rolig strik, eller om den skal forstyrres,” forklarer hun om sin karakteristiske strik, der har givet hende både dansk og international opmærksomhed, siden hun stiftede brandet A. Roege Hove i foråret 2019.

I dag har hun tre ansatte ud over hende selv, og hvad der begyndte med strikkede net-tasker er i dag blevet til en hel kollektion af ofte transparent strik med nylon, der har det det fællestræk at det kan udvide sig og forme sig efter sit indhold – noget, der har sikret hende plads på Copenhagen Fashion Weeks officielle showkalender, hvor hun denne sæson har vundet talentpladsen som ‘årets talent’.

“Meget skal gå op i en højere enhed,” siger hun: “Jeg bliver virkelig glad, hvis vi formår at skabe bevægelse og en fornemmelse af materialet på en anden måde, end vi gør med billeder.”

Det er særligt vigtigt for hende, at showet kommer til at repræsentere forskellige mennesker i forhold til krop og etnicitet, ikke nødvendigvis af politiske årsager, men for sit designunivers’ skyld. For hendes design er skabt til at have deres eget liv og forandre sig, alt efter hvem der har tøjet på.

“Forholdet mellem krop og stof er altafgørende. Farver ændrer sig med hudens tone, og det giver fornemmelse af dybde og skygge, og alt efter hvordan strikken samler og strækker sig, kan farverne være mere eller mindre koncentrerede,” forklarer det unge designtalent, der, siden hun var helt lille, har vidst, at hun ville arbejde med tøj.

Anden gang er lykkens gang

Vi sidder bagest i studiet i et lille lokale med et lille skrivebord og reoler med plastkasser fyldt med tøj fra gulv til loft. På væggen hænger plancher med fotos af modeller i de designprøver, hun arbejder på lige nu. Her ved skrivebordet fortæller hun historien om hendes vej ind i modebranchen.

“Min mor er håndarbejdslærer, så jeg har fået håndværket med hjemmefra, og jeg har altid syet mit eget tøj. Allerede da jeg var lille sagde jeg, at jeg skulle være designer,” siger Amalie Røge Hove. Men da hun gik i gymnasiet, tænkte hun, at det bare skulle være en hobby. Efter gymnasiet tog hun derfor til London for at finde ud af, om tøjdesign skulle være en hobby eller hendes levevej.

“Jeg betalte for kurser på Central Saint Martins, hvor jeg studerede tilskæring og drapering – og fandt ud af, at det virkelig var det, jeg ville,” fortæller hun . Mens hun opholdt sig i London, søgte hun ind på Det Kongelige Akademi, men kom ikke ind.

“Jeg følte mig totalt afslået på mit kald og startede så på TEKO (det, der hedder VIA University College i dag, red.) i stedet,” siger hun. Her kom hun ind på beklædningslinjen, men allerede efter en uge, var hun oppe hos studievejlederen.

“Jeg spurgte til nogle lokaler længere nede ad gangen med en masse maskiner: ‘hvorfor er vi ikke derinde?’ – men det var en helt anden linje, der hørte til dér, fik jeg at vide. Det var tekstillinjen,” fortæller hun. For at få lov til at komme ind til maskinerne, fortalte hun overbevisende, at hun altså godt kunne finde ud af at strikke, og så skiftede hun linje med det samme. Hun blev straks fanget af strikkemaskinen.

“Henne ved væven blev jeg så utålmodig. Det er bare overflade. Med strik tager man flere elementer ind i samme proces. Det er som at 3d-konstruere. Man kan både lave overflade og struktur i ét, og man tager stilling til, hvad det er, man vil fra start.” Amalie Røge Hove vidste, hvad hun ville. Hun strikkede og strikkede det år på TEKO, men selvom hun havde fundet sit håndværk, så var stedet ikke det rigtige.

“Jeg havde brug for mere…kunstnerisk er ikke ordet…mere fordybelse,” begynder hun og fortsætter: “Der er stort fokus på det forretningsmæssige perspektiv på TEKO. Jeg ville gerne have tid til alt det andet, at undersøge og lære en masse om strik.” Og det fik hun så; i andet forsøg lykkedes det hende at komme ind på Det Kongelige Akademi.

Kinas magiske maskiner

Mens hun læste til tekstildesigner, arbejdede hun for Mark Kenly Domino Tan og Cecilie Bahnsen – begge steder med strik.

“Cecilie var på det tidspunkt i 2017 selv lige startet og havde på det tidspunkt ikke noget strik, så der hjalp jeg med alt fra design, udførsel og produktion. Jeg tror, at omkring 90 procent af de tekstiler, hun arbejdede med, var vævede. Jeg tænkte, at min lille del kunne foldes meget mere ud, men det skulle bare ikke være dér – det skulle være mit eget,” fortæller hun. I 2018 blev hun færdiguddannet som designer og fortsatte hos Cecilie Bahnsen, indtil hun i slut 2019 købte et domænenavn og fandt sig et studio. Og siden er resten kommet mere eller mindre af sig selv, fortæller hun.

“Det er ikke, fordi jeg satte mig ned og lavede en forretningsplan. Jeg tænkte, at hvis jeg nu virkelig lavede det, jeg gerne ville, så skulle det nok gå,” siger hun. Og det begyndte med, at hun strikkede 200 tasker. “Jeg syntes, det var fedt, og håbede, at andre også kunne lide det – og det kunne de,” fortæller hun. A. Roege Hove forhandles i dag gennem egen webshop og internationale butikker som Farfetch og Ssense, der er hendes største kunde.

Men inden hun fik forretningen helt op at køre, tog hun et par måneder til Shanghai for at lære om cirkulær, sømløs strik. Hun og hendes team udvikler alle nye styles i hendes studie, men når butikkerne bestiller varer, har de fabrikker til at producere dem. Derfor ville hun gerne blive klogere på programmeringsdelen af strikkemaskinerne. Passionen lyser ud af hende.

“De har en viden i Kina, som er helt sindssyg, og det går så hurtigt derovre. Deres maskiner er jo helt sindssyge,” siger hun begejstret. Hun håber på sigt at kunne producere flere styles med cirkulær strik, som kan laves på en maskine, der strikker tøjet uden syninger – oprindeligt opfundet til sportstøj.

“Det er fuldstændig latterligt, at den teknologi kun skulle blive brugt til sportstøj. Vi arbejder hen imod at have tre til fire styles lavet på sådan en maskine i næste kollektion,” siger hun. Det bliver mere og mere tydeligt, at Amalie Røge Hoves passion udspringer af nørderiet ved håndværket. Teknikker og maskiner.

“Det er det vildeste, jeg har set. Jeg havde det virkelig fedt i Shanghai – jeg synes virkelig, det var nice,” siger hun. Selvom A. Roege Hove er et brand med en spildprocent tæt på nul, så vil det at arbejde på cirkulære maskiner kunne minimere deres spild yderligere, samtidig med at de nyere maskiner, man kan finde i Kina, vil kunne øge produktiviteten gevaldigt. Hun har dog ingen planer om at flytte produktionen fra Italien til Kina.

“Nogle af kjolerne tager to timer at blive strikket på en strikkemaskine i produktion, mens nogle af maskinerne i Shanghai er nede på ti til tolv sekunder. Det materialemix, vi bruger, gør, at maskinerne ikke kan køre på maksimal hastighed, men det er det værd. Jeg bekymrer mig meget om, at det er lavet godt, flot og ordentligt,” siger hun.

Japanerne er vilde med nylonstrik

Til gengæld er det hverken i Europa eller Danmark, at A. Roege Hove har sin største kundegruppe. Herhjemme er det taskerne, der sælger bedst, mens det største marked for hendes tøj er Japan.

“I Japan er de vildt gode til at kombinere tøj, og de er gode til lag på lag. De er meget eksperimenterende i deres påklædning, og jeg tror, mine design kræver, at man er nysgerrig på tøj og det at klæde sig på,” siger hun. Hun tror, at danskerne skal hjælpes mere på vej, og til SS22-showet vil hun arbejde med alternativer til, hvordan man også kan bruge tøjet.

Brandet bruger italiensk bomuld certificeret med “alt, hvad det overhovedet kan være”. Sideløbende med en bomuldstråd strikker brandet med nylontråd. De spinder ikke de to typer garn sammen, for så kan de to materialer hurtigt pilles fra hinanden igen og genbruges, hvis der bliver lavet en fejl enten i studiet eller på fabrikken. Ifølge Amalie Røge Hove får man forskellige kvaliteter fra de forskellige materialer; bomulden giver komfort og blødhed, mens nylonen skaber det udtryk, der er brandets dna. Plastik-looket, der strækker sig om kroppen.

“Jeg er meget tiltrukket af materialer, som har et liv. Der er bare nogle andre muligheder med syntetiske materialer. Med nylon og bomuld sker der meget med tøjet afhængigt af, hvilken krop det sidder på, eller om det hænger på bøjlen, hvor det svinder helt ind. Det er en sjov transformation fra bøjle til krop. Mange skriver, de gerne vil have den firkantede taske, men det laver jeg ikke – det er, fordi nogen har puttet en computer i den, og strikken har sit eget liv,” siger hun og griner.

“Vi behøver ikke alle sammen lave alting”

Flere er begyndt at håndstrikke, men alligevel er Amalie Røge Hove bekymret. Bekymret for om håndværket i at strikke på maskiner vil overleve i fremtiden.

“På de få fabrikker, der producerer strik i Danmark, er der kun ældre ansatte, og de har gjort det i en levealder. Heldigvis er interessen for godt håndværk oppe i tiden,” siger hun og håber, at hun kan være med til at bevare et muligt uddøende erhverv.

“Jeg håber, at man om nogle år kan se, at der også var en yngre årgang, der gerne ville det,” siger hun. Og hun mener det. Da hun dimitterede fra Det Kongelige Akademi spurgte en censor, om det kun var strik, hun ville arbejde med, og det var det – men hun vidste ikke, om hun ville kunne slippe af sted med det. Men det ser det ud til, at hun kan.

“Jeg kan ikke se nogen grund til, at alle mærker skal lave alting. Jeg tror, at vi kan lave nogle bedre produkter, hvis vi vælger hver vores felt. Jeg vil synes, det er så fint, hvis jeg bare kan få lov til at sidde her og lave mit strik. Jeg vil bare gerne lave det, jeg føler, jeg er god til,” siger hun. Strikdesigneren håber, at hun kan være med til at inspirere branchen til, at alle brands ikke behøver producere alting.

“Man kan godt nøjes med bare at lave kjoler – man behøver ikke også lave overtøj, sko og alt muligt andet. Eller man kan holde sig til strik,” siger hun og lufter tanken om strikkede sko.

A. Roege Hove viser sit debutshow torsdag den 13. august under Copenhagen Fashion Week.

“For ti år siden var det direkte pinligt at strikke”