“For ti år siden var det direkte pinligt at strikke"

Handknit er i skrivende stund hashtagget mere end 1,3 millioner gange på Instagram, danske strikkeprofiler som ‘Petiteknit’ og ‘Knittingforolive’ har hundredetusindevis af følgere, og et streetwear brand som Soulland samarbejder med både strikdesigner Lærke Bagger og hækledesigner Lulu Kaalund.

Håndarbejde og gør-det-selv-projekter som strik og hækling rammer direkte ind i vores coronaramte tidsånd, som et kærkomment modspil til tilfredsstillelsen ved at være ajour på Instagram og vores masseproducerede tøjforbrug, som vi fik lejlighed til at genoverveje under forårets lockdown. Og sidder du stadig med en barndomssnert af, at det hjemmegjorte stadig er enten lidt underligt eller pinligt, så kan du godt, hvis ikke du allerede har gjort det, lægge den følelse allerbagerst på hylden.

For ud over at vi har været tvunget til at dyrke det nære og de indendørs sysler, så er det signal, du sender med en håndstrikket sweater, også umiskendeligt en del af tidsånden. For tøj skal være bæredygtigt produceret, og det bliver næsten ikke mere bæredygtigt, end når du laver dit tøj selv. Du ved præcis, hvordan det er produceret, hvor lang tid det tog, hvilke materialer der er brugt, og alt fra snit og pasform er til forhandling. Og endeligt peger et akademisk studie på, at hjemmelavet tøj har en længere levetid, fordi den emotionelle tilknytning mellem bruger og produkt simpelthen er stærkere.

Mød tre nutidige designere, der har valgt at arbejde med hænderne, og hvorfor de ikke tror, at denne trend forsvinder lige foreløbig.

Lærke Bagger

Lærke Bagger blev uddannet designer i 2015 med håndstrik som speciale fra Det Kongelige Akademi. Fra 2016 har hun arbejdet som kreativ leder for Hjertegarn og sideløbende afholdt strikke-workshops og solgt strik og strikkeopskrifter til både brands, magasiner og privatpersoner.

Allerede under din uddannelse på valgte du håndstrik som dit speciale. Hvad var det der tiltrak dig ved strik?

“I starten var det generelt håndarbejde, som tiltrak mig. Jeg har lavet håndarbejde i form af broderi, korssting, découpage og hækling, siden jeg var otte år gammel. Hvorfor det lige præcis endte med strik, det ved jeg faktisk ikke helt. Måske var det, fordi strik er lettest at gå til i forhold til beklædning. Jeg har altid været besat af tøj og mode, og der er strik klart det mest beklædningsorienterede form for håndarbejde. Med strik kan du tage to pinde og et garnnøgle, og så ellers bare gå i gang. I princippet kan du strikke hvad som helst.”

Hvordan oplever du, at interessen for strik har udviklet sig i de år, du har arbejdet som designer?

 “Mange tror interessen for strik først er kommet med corona, men det har faktisk været en løbende udvikling gennem de sidste mange år. Jeg har helt sikkert oplevet en stødt stigende interesse siden 2014. I 2013, da jeg stadig gik på designskolen, kom jeg på Instagram, hvor jeg delte billeder af mit arbejde. Kort tid efter ramte jeg 5000 følgere, hvilket var helt vildt mange på det tidspunkt. Dengang var der jo ingen, der havde millioner følgere.”

Hvordan har dit arbejde ændret sig i løbet af din karriere?

“Mit arbejde har faktisk ikke ændret sig særlig meget. Jeg laver næsten det samme i dag, som jeg lavede for fem år siden. Jeg laver bare ti gange så meget, og der er langt større interesse for det.”

Er det din oplevelse, at vi i øjeblikket ser en stigende tendens til selv at ville skabe vores tøj fremfor at købe et færdigt produkt? Og er der en ændring i den måde, man opfatter håndarbejde i forhold til mode på?

“Ja, helt sikkert. For fem-seks år siden var tendensen ikkeeksisterende, og for ti år siden var det direkte pinligt at strikke. Det gik fra pinligt til underligt til sejt – og det tror jeg, er fordi nogle er gået forrest i udviklingen. Lulu Kaalund har gjort det for hækling. I virkeligheden har hverken hende eller jeg opfundet den dybe tallerken. Vi tager bare et gammelt håndværk og sætter det ind i en moderne kontekst.”

Tror du interessen for håndarbejde vil falde, når samfundet igen normaliseres – og mange ikke længere er hjemsendt på grund af corona?

“Jeg tror tendensen vil fortsætte nogle år endnu, det er jo blevet moderne at være udøvende indenfor næsten alle medier. Og derudover er det ikke bare selve håndarbejdet, der er fremme lige nu. Ting må også gerne se hjemmelavet ud. Derfor kan du også købe en sofa, en pude eller et tæppe fra en stor virksomhed, som sandsynligvis har fået den produceret på en fabrik i Indien, men alligevel ser den håndlavet ud. Så det er både moderne at lave tingene selv, men også at købe ting, der ser håndlavede ud, og det er virkelig fedt. Men hvem ved med mode. Det ebber måske ud engang, og pludselig bliver heroin chic moderne igen.”

Benedicte Holmboe

Benedicte Holmboe sælger luksus-strikke-kits i materialer som kashmir og alpacauld i det nye strikkemærke Para Moda. Hun er bachelor i Fashion Design fra Designskolen Kolding og med en efterfølgende kandidatuddannelse fra Royal College of Art i London med speciale i strik indenfor herrebeklædning fra 2010 til 2012. Hun har siden arbejdet som assisterende designer for brands som Ralph Lauren og Stella McCartney og senest som Men’s- & Women’s Knitwear Designer hos Celine.

Du har efterhånden arbejdet med strik i mange år, senest for store modebrands som Celine og Stella McCartney. Hvorfor netop strik – og ikke en anden form for tekstildesign? 

“Jeg har altid strikket. Min mormor lærte mig at strikke, da jeg var fem-seks år gammel. Men det var til mit optagelsesinterview på min Masteruddannelse på RCA (Royal College of Art red.) i London, hvor de spurgte mig, om jeg var interesseret i at specialisere mig indenfor strik. Vi var 13 på min årgang, og kun to af os valgte ‘Menswear Knitwear’ som speciale. Og det var faktisk først der, at jeg for alvor vurderede om strik var noget, jeg skulle lave professionelt. Og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde. Jeg stoppede aldrig med at strikke i min fritid, så det kom meget naturligt til mig.

Hvad gør håndarbejde til noget særligt for dig?

“Jeg tror på, at det er sundt at røre ved ting og bruge sine sanser aktivt, og det gør man ved at lave ting i hænderne. Der opstår en forbindelse mellem hjerne og hænder, som ikke kommer på samme måde, når man eksempelvis bruger en iPhone. Det giver bare ikke den samme tilfredsstillelse, som når man laver noget selv fra bunden.”

Hvorfor vil du gerne have folk til at strikke – i stedet for at sælge færdigstrikkede sweatre?

“Det handler om to ting. Jeg vil gerne dele den mentale tilfredsstillelse, man får ved at skabe noget selv. Derudover vil jeg gerne skabe en ny bevidsthed hos forbrugeren om det tøj, vi dagligt iklæder os. At man kan købe en striktrøje til 200 kroner i en high street-forretning er helt sindssygt, hvis man kender til produktion af tøj. Para Modas produkter kommer med et estimat på, hvor mange timer et design tager at lave. Det kan for virke skræmmende for nogen, hvis de aldrig har strikket før. Men jeg synes, at det er vigtigt med den bevidsthed. Det gør, at man sætter større pris på tøjet, når man kender til det store arbejde bag.”

Hvordan adskiller Para Moda sig fra eksisterende strikkebrands?

“Der findes selvfølgelig mange andre, som tilbyder strikke-kits, men jeg har ikke set nogen, som tilbyder virkelig lækre materialer som kashmir, alpaca- eller ren merinould. I de seneste år hos Celine, Stella McCartney og Ralph Lauren har jeg mærket på de bedste materialer på markedet, og den fornemmelse af luksus vil jeg gerne introducere til et bredere publikum. Hvert eneste af vores produkter er derfor i utrolig høj kvalitet i forhold til garnet. På den måde holder produktet meget længere. Samtidig er vores designs tidsløse. Jeg ser gerne, at folk kan gå i den samme Para Moda-trøje nu og om ti år.”

Hvad er forskellen på dit arbejde som designer med Para Moda og arbejdet med et stort brand som Celine?

“Der er meget stor forskel på arbejdet. Hos Celine har man som designer et meget tæt samarbejde med fabrikkerne – og folk med en utrolig teknisk viden i forhold til tøjproduktion. Når jeg gerne ville have ændret en designdetalje som eksempelvis et ærme, så fandt de en løsning på det. Med Para Moda er jeg bare mig selv, og hvis jeg gerne vil ændre et ærme eller en krave, skal jeg selv finde ud af det designtekniske omkring det. Det har været en udfordring, men jeg har også lært en hel masse i processen. For hvis jeg ikke forstår den tekniske del, hvordan skal jeg så få andre til at forstå det? I den sammenhæng har jeg arbejdet en del med det pædagogiske aspekt. Med et Para Moda-kit følger både billede- og videoinstruktioner, så alle kan være med.” 

Ser du Para Moda som et modebrand eller et håndarbejdsbrand?

“Para Moda skal på en måde eksistere ved siden af modebranchen. Brandet handler om mere end bare håndarbejde, selvom det selvfølgelig er en vigtig del af det. Det handler også om mentaliteten omkring det tøj, vi går i, og der træder Para Moda mere ind i modeverdenen. Men vi arbejder ikke med de traditionelle modesæsoner, og vi har endnu ikke præsenteret på modeugen, selvom jeg helt sikkert ser en mulighed der. Para Moda skal sameksistere med modesystemet, men jeg vil ikke være med på rytmen og tempoet i moden. Jeg har ikke lyst til at lave en ny kollektion hver fjerde måned.”

Hvordan oplever du, at interessen for og oplevelsen af hjemmestrik har udviklet sig i de år, du har arbejdet som designer? Og har det ændret sig i forbindelse med corona?

“Det er først i de sidste par år, jeg selv har fokuseret på hjemmestrik, men jeg oplever helt sikkert en stigende interesse. Coronapandemien har hjulpet til, men tendensen var på vej frem, før virussen ramte. Jeg tror, der i mange år har været en søgen efter selv at lave ting, og det handler om mere end bare strik. Det handler om keramik, om at bage surdejsbrød og sådanne hjemlige aktiviteter. Der sker så mange vanvittige ting i verden – med corona, med Trump og præsidentvalget i USA – og derfor har mange brug for noget velkendt og trygt.”

Nicklas Skovgaard

Nicklas Skovgaard har siden 2010 bevæget sig på den danske modescene, første gang da han som bare 15 årig drev modebloggen My Clothing Blog og siden som stylist for blandt andre Hay. Nu står han bag sin kollektion af håndvævede styles – en viden han har tilegnet sig fra bøger og Youtube-videoer.

Fortæl om din indgang til design og håndarbejde?

“Jeg har været interesseret i mode, siden jeg var barn, og jeg har altid gerne ville arbejde med mine hænder. For lidt over et år siden var jeg på en ferie i Nakskov, hvor jeg fandt en lillebitte børnevæv i en genbrugsbutik. Den kostede nærmest ingenting, så jeg købte den. Og på den ferie vævede jeg bittesmå stykker stof, og det syntes jeg egentlig var ret fedt. Der gik ikke lang tid, før jeg købte en større væv, som jeg kunne lave større stykker tekstil på. Jeg har ingen uddannelse indenfor mode, men jeg har været meget nysgerrig.”

Alle styles i din første kollektion er håndvævet på en ældre dansk rammevæv fra 1939. Hvordan opstod den idé?

“Jeg fandt væven på Den Blå Avis. Den lille væv fra genbrugsbutikken er kun 25 centimeter bred, så på det tidspunkt havde jeg kun mulighed for at lave tekstiler i den bredde. Den nye væv er 80 centimeter bred, hvilket gav mig mange flere muligheder. Det gik op for mig, at jeg med en væv kunne lave mine egne tekstiler, som jeg efterfølgende kunne lave til tøj. Derfra begyndte jeg småt med en vest, så en kjole, en jakke og så videre. Det affødte idéen om en kollektion, hvor jeg væver alle metervarer selv.”

Dine styles laves på bestilling, intet er produceret på forhånd. Forklar processen fra idé til det færdige produkt?

“Det starter med en idé om eksempelvis en lang jakke. Jeg gør mig nogle overvejelser over, hvilken farve den skal have, og hvordan kvaliteten skal være. Herefter finder jeg garn i forskellige kvaliteter. Jeg spinder og farver ikke selv garnet, men køber færdigt spundet, farvet garn. Jeg bestræber mig på at bruge garn fra genbrug, og ellers køber jeg også garn hos en forhandler, som kun sælger restpartier. Efter udvælgelse af garn og farve begynder jeg at væve stoffet, og derefter skal jakken syes. Stof til én enkelt lang jakke tager en uge at væve og cirka en uge at sy. Så to uger fra idé til det færdige produkt. Men hvis det er et design, jeg har lavet før, kan jeg nok klare hele processen på en uge.”

Hvad betyder det for dig som designer at arbejde med håndværk? Hvad tilfører det dine styles?

“Jeg sidder med produktet hele tiden. Fra der er ingenting, til der er fire meter stof. Derfor er det hele tiden en løbende proces i forhold til at finde ud af, hvad der fungerer. Det er den proces, som virkelig betyder noget for mig. Jeg har alle muligheder, der findes ingen farvekombination eller materiale, jeg ikke kan lave. Selv hvis jeg bare laver en sort jakke, så er der utrolig mange detaljer i stoffet, fordi der er mange forskellige slags garn i. Til den lange jakke har jeg brugt en blanding af uld, bomuld, alpaca, kashmir, mohair og akryl garn. Jeg arbejder primært i rene naturmaterialer, så der kan også være stor variation i behandlingen af garnet. Udseendet på en uld varierer derfor i det samme stykke tekstil.”

Hvordan placerer din kollektion og tilgang til design sig i forhold til det nuværende modebillede og tidens tendenser?

“Det personlige aspekt er en stor del af modebilledet lige nu. Jeg sælger min kollektion gennem min Instagram-profil, jeg laver selv hver eneste style, og mit brandnavn er mit navn. På Instagram deler jeg billeder af min væv, viser, hvordan jeg arbejder og processen bag. Så min personlige historie er en stor del af det, jeg sælger.”

Er det din oplevelse, at håndarbejde opfattes anderledes i modebilledet nu end tidligere?

“Det flotte håndværk har jo altid ligget til moden. Haute Couture er jo håndlavet. Men det er i den meget høje prisklasse. Jeg synes, at man ser flere håndlavede elementer i den såkaldte normale garderobe, det håndlavede er ikke længere fuldstændig uopnåeligt, som Haute Couturen. Det begynder at blive en del af hverdagsbeklædningen, og det er virkelig fedt. Jeg håber, det ændrer folk opfattelse af tøj og måden, vi tilgår mode. Der er et stort fokus på lokal produktion og tøjets levetid lige nu, og det håber jeg varer ved.”