Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Gestuz opruster ledelsen med erfaren salgsprofil

Gestuz har ansat den erfarne brancheprofil Tina Drøhse som ny Sales Director i forbindelse med brandets øgede fokus på international vækst.
Gestuz har ansat den erfarne brancheprofil Tina Drøhse som ny Sales Director i forbindelse med brandets øgede fokus på international vækst.

Det er ikke første gang, at DK Company-brandet Gestuz rekrutterer i tråd med øgede internationale ambitioner. Allerede i april, da Zalando-profilen Maria Baré Johansen blev ansat som ny Head of PR & Marketing, stod det klart, at virksomheden var i gang med at opruste teamet til at varetage den nye strategi.

Nu udvider Gestuz endnu en gang holdet, denne gang med den brancheerfarne Tina Drøhse, der under titlen Sales Director skal stå for at lede salgsafdelingen hos Gestuz. Gennem sin tidligere stillinger, senest som Sales Director hos Munthe og før da hos Bestseller, bringer hun stor erfaring indenfor salg i både ind- og udland. Hos Gestuz bliver hendes opgave at få virksomheden til at vækste på både eksisterende markeder samt at udvide det internationale perspektiv.

Ifølge kreativ direktør Sanne Sehested, er Tina Drøhse det helt rette match for Gestuz:

“Vi er utroligt glade for at have fået en profil som Tina med på holdet. Hun har stor erfaring indenfor salg, men samtidig også en forståelse for modeverdenen. Dén kombination er essentiel for os i takt med vores ønske om at øge brandkendskabet rundt om i verden. Hun kommer til at have en afgørende rolle for vores videre vækst både nationalt og internationalt,” siger hun, hvortil Tina Drøhse selv fortæller, at hun ser et stort potentiale for Gestuz, hvad angår at øge virksomhedens markedsandele:

“Jeg er utrolig glad for at blive en del af Gestuz-teamet, der består af så mange ildsjæle. Der ligger et spændende potentiale i brandet lige nu i forhold til vækst, og jeg ser frem til at yde mit for den fortsatte udvikling.”

Tina Drøhse tiltrådte officielt stillingen den 1. november 2019.  

Tina Drøhse er ny Sales Director hos Gestuz.