Event - Er du klar til de nye regler i EUs momspakke?
Ikke siden 1994 er der sket så store ændringer i momsreglerne! Få overblikket, så du kan vurdere betydningen for din virksomhed og nå at tage dine forholdsregler i tide. Næsten alle virksomheder vil blive påvirket af de nye regler.Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med KPMG til et seminar om de nye momsregler.
Partner Benny Hjortkær Hansen og senior manager Lotte Blumensaadt fra KPMG gennemgår de ændrede regler for ydelser over landegrænser: Momsbeskatningssted, omvendt betalingspligt for moms, nye rapporteringskrav til momsangivelsen, indberetning til listesystemet, momsrefusion samt øvrige nyheder på moms- og afgiftsområdet.
Efter seminaret ved du, hvad ændringerne går ud på, så du kan vurdere, hvilke ændringer der skal ske i din virksomhed.
På seminaret kommer KPMG ind på følgende emner:
De nye EU-regler om ydelsers beskatningssted
* Hvilke ydelser er omfattet af ændringerne?
* Hvilke ændringer skal der ske i IT-systemerne?
* Hvad indebærer de udvidede rapporteringskrav til momsangivelsen og til listesystemet?
Nye regler om tilbagesøgning af moms i udlandet
* Hvordan skal momsrefusion ske i fremtiden?
Sted
Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, indgang B.
Vi byder på morgenmad fra kl. 8.30.
Tilmeld dig inden d. 10. marts 2010 her