Anmeldelse: David Andersen AW11

Der var lagt op til verdenspremiere og storslåethed, med David Andersens show, der blev holdt i den voldsomt store biograf Imperial. At det netop blev holdt i Imperial, skal ses i lyset af, at den fremadstormende designer har fået produceret en 3D-film, der således både var en af de første i verden af sin slags (i modesammenhæng) og havde urpremiere foran et stort publikum. Det var nemlig muligt for alle at købe billet i David Andersens butik i ugen op til showet – et tilbud en del unge mennesker havde benyttet sig af.

Filmen fungerede rigtig godt – flot produceret og med modellerne Christian Brylle og Gertrud Hegelund som hovedpersoner, blev kollektionen faktisk fremvist ret godt. Det var en god forret, der forberedte publikum på et ret kort show.

Derefter tøjet. David Andersen har denne sæson udvidet sine kollektioner til, udover herrelinjen og den couture-inspirerede damelinje, nu også omfatter en dame ready-to-wear, lædertasker og briller. Og det blev et stort sammensurium af det hele, der blev præsenteret på biografens tykke gulvtæppe. 

Første look var en sort, strikket bomuldskjole tilsat stort sølvsmykke og tårnhøje hæle. Fint. Derefter væltede modeller af begge køn frem, alle klædt i læder, bomuld, uld og lidt pels. En stram silhuet med leggings og kropsnære kjoler. Og står det til David Andersen, skal (nogle af) pigerne snuppe endnu en sæson med de skarpe skuldre, en tendens der vist efterhånden er sivet så langt ned i befolkningen, at vi er ved at nå grundvandsstanden. Men der er også bare skuldre, strik, læggede bukser i tyk silke og bluser med lynlåse på fronten, og det er her designerens styrke ligger, hvis han skal nå udover den røde løbers blitz.

På herresiden er der tale om en mere nedtonet og knapt så androgyn kollektion. Det feminine og androgyne kort bliver stadig spillet, men på en lidt anden måde. Der var lidt skærft og bluser i kjolelængder, men bukser sammensat af forskellige stykker stof, gør det muligt for andre end ultra tynde modeller at gå i hans designs. En trenchcoat hvor fronterne gik ud i en spids, de fine bukser og draperede bluser fungerede rigtig godt – han forstår at arbejde med de ting han kan. Læderjakken med den efterhånden ret velkendte skæve og store krave tilsat masser af lynlåse, er snart set så mange steder, at det er svært at hidse sig op over den – men det gør den på den anden side heller ikke mindre pæn.

Det meste fungerer godt – især hvis man i forvejen har haft et godt øje til designerens kreationer. David Andersen designer ikke til hr/frk. Hvem-som-helst, og skaren af kendte vidner om, at han har et følge.  Men det ændrer ikke på, at der ikke er tale om fuldstændig revolutionerende tøj, det meste er endda set før. Det kommer bare i en lidt pænere og mere gennemført indpakning. Hele showet og kulissen var fx vældig gennemtænkt, og afslutningen med alle modellerne samlet på scenen understregede dette. Folk taler om det – og set i det lys, lykkes en stor del af David Andersens forsøg på at skabe en hype omkring sig selv, vel egentlig meget godt.
 
[[addon]]