Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Konkurser stiger svagt

Antallet af virksomheder, der må dreje nøglen om, er svagt stigende
Antallet af virksomheder, der må dreje nøglen om, er svagt stigende

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af virksomheder der må dreje nøglen om, er svagt stigende. Det skriver Borsen.dk i dag.

I august var der 487 konkurser mod 465 måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, men sammenlignes der med august 2010, er der tale om et fald på 117 konkurser.

Sammenligner man et gennemsnit af de seneste tre måneder med et gennemsnit af de samme tre måneder året før, ligger dette års niveau også lavere.



Men selv om virksomhederne ikke bukker under, som de gjorde i den sidste del af 2010, hvor antallet af konkurser lå på 600 pr. måned, så er den nuværende situation stadig foruroligende.

"Stigningen fra 465 konkurser til 487 i august, når der korrigeres for sæsonudsving, er således en påmindelse om de udfordringer, som dansk økonomi kæmper med, og hvor forværringen i den internationale økonomi og den ulmende krise i den finansielle sektor kan være blandt årsagerne til, at antallet af konkurser igen har pilen opad," skriver cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen.  

Kilde: Borsen.dk
Billede: Bluecinderella