Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Nyt PR-koncept ser dagens lys i København

The PR Days er en showcase der skal samle presse, stylister og bloggere og give dem mulighed for at udforske brands i dybden
The PR Days er en showcase der skal samle presse, stylister og bloggere og give dem mulighed for at udforske brands i dybden

Til næste år får København et nyt PR-tiltag, når The PR Days lanceres i april. Konceptet ”henvender sig til mode- og livsstilsbrands der søger en udstillingsplatform målrettet mod pressen,” som det hedder i en pressemeddelelse.

Meningen med The PR Days er, at det skal være lettere for stylister, journalister, redaktører og bloggere at udforske og opdage brands på en samlet platform. Ved at lette logistikken skal der nemlig blive mere tid til at udforske kollektionerne og de nye brands.

The PR Days fungerer som en showcase og henvender sig både til brands med PR-bureauer, samt til mindre brands med færre ressourcer. Brands har her mulighed for at fremvise deres kollektioner, og tanken er, at det er nemmere at tiltræke en større og bredere del af pressen, end man kunne i sit eget showroom.

Bag konceptet står Anders Larsen, tidligere salgsdirektør på modemesserne CPHVision og Terminal2, og Jesper Emil, creative director på Another Standard.

The PR Days vil præsentere et udvalg af brands inden for mode, smykker, lingeri og accessories. Der afholdes arrangementer halvårligt i april og oktober, med første gang 18.-19. april 2012.