Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Pandora satser på flere mandlige kunder

Den danske smykkegigant satser på, at nyindrettede butikker kan tiltrække flere kunder af hankøn. Prisen på renoveringerne havner i omegnen af 500 mio. kr.
Den danske smykkegigant satser på, at nyindrettede butikker kan tiltrække flere kunder af hankøn. Prisen på renoveringerne havner i omegnen af 500 mio. kr.

Pandora har planer om, at koncernens mere end 1000 konceptbutikker skal moderniseres. Der investeres ifølge Business.dk ca. 500 mio. kr. i butiksopdateringerne, og det skønt mange af butikkerne faktisk i deres nuværende form er yngre end fem år.

Planen er nemlig, at ingen Pandora-butik fremover må være indrettet i et design, der er mere end seks år gammelt, lyder det på Business.dk.

Konkret skal butikkerne dekoreres varmere – man vil væk fra det hvide og kliniske look – og så skal produktkategorierne inddeles langt skarpere, så kunderne kan finde charms og armbånd ét sted i butikken, mens fx ringe er i en anden del af butikken, afgrænset gennem butiksdesignet.

Butikkerne skal endvidere indrettes, så kunder og personale naturligt kan nærme sig hinanden – og det skulle gerne komme især de mandlige kunder til gode:

“Magtdistancen bliver nedbrudt, og særligt mændene vil komme til at opleve det som mindre intimiderende at tale med en Pandora-ansat,” lyder det fra Thomas Ryge Mikkelsen til Business.dk.

Det forventes, at de første franchisehavere allerede skal i gang med opdateringerne efteråret 2014.

Kilde: Business.dk