E-handel samler sig i få betydningsfulde spillere
Flere store onlinebutikker fusionerer eller opkøber andre, og der er på globalt plan ved at opstå en lille enklave af store spillere inden for e-handel.Flere store spillere inden for e-handel er ved at ændre markedet ved at konsolidere deres position igennem vellykkede fusioner og opkøb, skriver Pambianco News.
LÆS OGSÅ: ”Nu er Yoox og Net-a-porter fusionen en realitet”
Først og fremmest er der den nylige fusion mellem italienske Yoox og britiske Net-a-Porter, der skabte den største onlineforhandler af luksus modetøj i verden.
I USA har Yahoo lavet en aftale om at opkøbe netbutikken Polyvore, mens Alibaba i Kina har investeret over 657 millioner kroner (100 millioner dollars) i mei.com, som er en platform for luksus- og modeprodukter.
LÆS OGSÅ: ”Bestseller-ejer forbereder sig på at overtage Stylepit”
Herhjemme forsøger Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen at opkøbe den største onlinevirksomhed Stylepit A/S, men en endelig fusion er endnu ikke gået igennem. Holch Povlsen har netop forlænget sit købstilbud overfor Styplepits aktionærer til 26. oktober.
Andre steder i Europa har italienske Eurazeo investeret 149 millioner kroner (20 millioner euro) i Vestaire, der sælger second-hand online, mens franske Vente-privee.com har købt en aktiemajoritet i det konkurrerende Vente-exclusive.com fra Belgien.
Kilde: Pambianco News