Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

9PR indgår samarbejde med svensk bureau

Det danske PR-bureau har slået pjalterne sammen med svenske VASS PRODUCTIONS i ønsket om at øge rækkevidden til det øvrige Skandinavien.
Det danske PR-bureau har slået pjalterne sammen med svenske VASS PRODUCTIONS i ønsket om at øge rækkevidden til det øvrige Skandinavien.

9PR har fra februar 2018 indgået et nyt partnerskab med VASS PRODUCTIONS. Formålet er at kunne udvide deres PR-service indenfor skønhed og livsstil til både Sverige og Norge. Det skriver 9PR i en pressemeddelelse.

9PR er et af Danmarks førende PR-bureauer indenfor både mode, livsstil og skønhed. Sidstnævnte afdeling blev etableret i 2015 og har siden tilbudt alt fra overordnet strategisk rådgivning og pressetekst-håndtering til produktplaceringer og events. VASS PRODUCTIONS har siden 2016 haft et kontor i Oslo ved siden af bureauets hovedkontoret i Stockholm, hvorfra cirka 20 ansatte beskæftiger sig med både PR, digital markedsføring og eventproduktion.

”Vi er virkelig begejstrede for at have indgået dette samarbejde med VASS PRODUCTIONS i Norge og Sverige som partnerbureau til 9PR. Deres værdier og arbejdsmoral samt det høje niveau af ekspertise, de lægger i hver løsning og produkt de leverer, tilsvarer fuldstændigt hvad 9PR er bygget op omkring. Med denne nye konstellation bevarer vi vores fokus i Danmark, hvor vi er eksperter, samtidigt med at vi også kan tilbyde kunder PR-services i både Norge og Sverige af samme høje kvalitet igennem VASS PRODUCTIONS,” lyder det fra Line Plesner og Nina Wiboltt, grundlæggere af 9PR, i pressemeddelelsen.

Hos VASS PRODUCTIONS ser man også frem til samarbejdet med det danske bureau.

”Beslutningen om at samarbejde med 9PR faldt meget naturligt, da vores grundværdier er nærmest identiske. Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores kunder services i den samme høje standard i Danmark, som på vores hjemmemarked i Sverige og Norge. At finde en dynamisk dansk partner gør, at vi føler os trygge i at tilbyde nordisk dækning til de største internationale kunder,” supplerer Ida-Sofia Klingspor, grundlægger af VASS PRODUCTIONS.

9PR og VASS PRODUCTIONS vil fremover samarbejde om store internationale kunder som Sephora, Moroccanoil og Decléor.