Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Eyda kampagnebillede
REGNSKAB

Eyda vækster med 80 procent i nyt regnskab  

Det midtjyske brand, der specialiserer sig i activewear til kvinder, har for alvor markeret sig i branchen de seneste år. Med nyt regnskab kan Eyda nu fremvise et årsresultat på 7,7 millioner kroner – en stigning på knap 80 procent siden sidste år.  
Det midtjyske brand, der specialiserer sig i activewear til kvinder, har for alvor markeret sig i branchen de seneste år. Med nyt regnskab kan Eyda nu fremvise et årsresultat på 7,7 millioner kroner – en stigning på knap 80 procent siden sidste år.  

Siden Eyda i 2021 fik investorer fra Løvens Hule med ombord, er det kun gået én vej for virksomhedens bruttofortjeneste. Opad. En vækst, der er gået hånd i hånd med øgede personaleomkostninger år for år, der derfor har resulteret i en tilbagegang for årsresultatet først fra 2020/21 til 2021/22, men også fra 2021/22 til 2022/23. Årsresultatet lå i 2020/21 på 7,2 millioner kroner – et tal der i 2022/23 var faldet til 4,3 millioner kroner. Til trods for en bruttofortjeneste, der i de samme år voksede fra 12,2 til 15,3 millioner kroner. 

Og selvom virksomhedens personaleomkostninger fortsat er vokset i det nye regnskab, har årsresultatet nu foretaget et drastisk kursskifte. Resultatet ligger i år på 7,7 millioner kroner – en stigning fra sidste års resultat på 79,8 procent. Bruttofortjenesten er samtidig blevet ved at stige fra sidste års 15,3 til 20,4 millioner kroner i år. 

LÆS OGSÅ: Tocifret millionoverskud i nyt regnskab fra MSCH Copenhagen

Eyda blev stiftet i 2018 af Mette Lyngholm og Casper Jeppesen. Casper Jeppesen er økonomiuddannet, mens Mette Lyngholm er uddannet fra TEKO, personlig træner og tidligere vinder af DM i bikinifitness. De driver sammen virksomheden fra Ikast med målet om at lave activewear til kvinder med fokus på pasform, komfort og community.