Nye medlemmer hos Modebranchens Etiske Charter skal hjælpe med at fremme vigtige værdier i modebranchen

Modebranchens Etiske Charter fik i sommer fire nye medlemmer i sin styregruppe: Aram Ostadian-Binai fra The Soulfuls, modellen Aida Sowe, modellen Christine Sofie Johansen og Martin Mwila fra Ganni. Styreguppen er struktureret således, at der er en række faste medlemmer samt en række medlemmer, der vælges ind for to år ad gangen og dermed sikrer konstant nye perspektiver til arbejdet med blandt andet modellers arbejdsforhold og diversitet.

Organisationen The Soulfuls er en NGO lavet til kvinder med alle slags baggrunde. Stifteren Aram Ostadian-Binai er det eneste af de nye medlemmer, der nu sidder som fast medlem af styregruppen hos Modebranchens Etiske charter.

“Da jeg sagde ja til at blive en del af Modebranchens Etiske Charter, var det først og fremmest for at lære og være med til at bidrage til tiltag, der vil sikre modellers trivsel og fremme vigtige værdier i branchen – både foran og bag kameraet. Mit håb er, at jeg kan være med til at skabe dialoger, som fremmer en mere inkluderende branche med større diversitet – ikke kun blandt modeller, men for alle der er i modebranchen. Det er på tide, at vi ikke bare taler om det, men handler på det og etablerer en adfærd og et mindset i branchen, der bakker op om at øge repræsentationen af alder, etnicitet, størrelse og så videre. Næste generation, som er på vej ind i modebranchen, forventer større diversitet og en kultur, som passer ind i deres progressive værdier,” fortæller Aram Ostadian-Binai om hendes håb for fremtidige projekter hos Modebranchens Etiske Charter. 

De øvrige nye medlemmer, som skal være en del af Modebranchens Etiske Charter de næste to år, er modellerne Aida Sowe og Christine Sofie Johansen. Derudover sidder Martin Mwila, Senior Global Collaborations Manager hos Ganni, nu også i styregruppen som repræsentant for modevirksomhederne. 

“Det er vigtigt, at brands laver deres forarbejde, før de booker modeller og talenter, der er uden for deres respektive brands tilgængelige størrelsesspektrum. Det ville potentielt kræve udvidet størrelsessortiment og specifikke ressourcer i form af et diverst behind-the-scenes team. Der har været flere tilfælde af modeller og talenter, enten lokale eller internationale, der har gået shows under Copenhagen Fashion Week i tøj, der simpelthen ikke findes i deres størrelser. Modeller er for eksempel blevet sendt ned ad runwayen iført outfits med en stoflap, der dækker det område af bukserne, som ikke kunne lukkes. Disse modeller og talenter har ofte disse outfits på i flere timer før showet. Udover at have en indvirkning på deres arbejdsforhold, vil jeg også betragte dette som ‘fit-washing’, og dermed falsk promovering af mærkernes tilgængelige størrelser,” fortæller Martin Mwila om et af sine fokusområder som medlem af styregruppen hos Modebranchens Etiske Charter. 

Modebranchens Etiske Charters formål er at sørge for rettighederne til branchens medarbejdere. Dette inkluderer fokus på sundhed, sikkerhed og gensidig respekt. Samtidig arbejder Modebranchens Etiske Charter sig hen imod mere diversitet i modebranchen. Her er der blandt andet fokus på alder, køn, etnicitet, størrelse og så videre. Disse ansvarsområder har både plads til fotoskydninger, ved shows og den generelle indflydelse, modebranchen har hos befolkningen. 

Derudover har de opstillet fire krav, der specifikt relaterer sig til modeller. De fire krav omfatter aldersgrænse, sund kost, løn og sundhedstjek. Som aktør i den danske modebranche kan man derfor underskrive sig hos Modebranchens Etiske Charter, og dermed være med til at opretholde og påvirke modebranchen i en bedre retning.