Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Shaping New Tomorrow denim rækker i butik

Voksende herrebrand igangsætter stor skandinavisk butiksekspansion

Brandet har allerede ti butikker fordelt i Danmark og Tyskland, men trodser nu det svære detailmarked med to nye, svenske butikker på tegnebrættet.
Brandet har allerede ti butikker fordelt i Danmark og Tyskland, men trodser nu det svære detailmarked med to nye, svenske butikker på tegnebrættet.

Siden Shaping New Tomorrow blev grundlagt tilbage i 2015, har fysisk retail været højt rangeret på strategitavlen. Og derfor har brandet i dag ti butikker fordelt i nogle af de største danske og tyske byer. Nu er tiden så kommet til at udvide porteføljen i det øvrige af Norden.

Brandet har nemlig netop annonceret en ny skandinavisk butiksekspansion – hvor Stockholm ikke overraskende er først på listen. Her åbner brandet i starten af december sin første svenske butik, der efter planen skal følges op af endnu en butik i en endnu ikke offentliggjort svensk by i foråret 2024.

“Vi sætter nu fart på næste fase i vores internationale vækstinvesteringer. Parallelt med, at vi fortsat har tyske butiksåbninger på radaren, så sigter vi nu mod det øvrige Skandinavien. Her oplever vi i forvejen en positiv udvikling i vores onlineforretning. Og ved at folde vores butikskoncept og omnichannel-univers fuldt ud er vores erfaring, at vi skaber synergieffekter og loyalitet, som understøtter både brandkendskabet og forretningen,” fortæller medstifter og CEO Kasper Ulrich i en pressemeddelelse og fortæller, at de er bevidste om, at de “rykker ind på et detailmarked, der har haft en svær periode.”

“Men vi ser ind i positive tendenser. Blandt andet er genkøbsraten i vores svenske onlineshop steget markant gennem en længere periode. Den udvikling sammenholdt med, at vi har formået at få en stærk lokation til en attraktiv leje gør, at vi mener, timingen er rigtig,” fortsætter han.

Shaping New Tomorrows nye butik får adresse på Norrlandsgatan 21 i Stockholm.