Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
COPENHAGEN FASHION WEEK SS24

... og årets Wessel & Vett-finalister er

Wessel & Vett, der står bag skandinaviens største modepris, har netop annonceret nyt format – og hvem, der er i opløbet som årets vinder.
Wessel & Vett, der står bag skandinaviens største modepris, har netop annonceret nyt format – og hvem, der er i opløbet som årets vinder.

I dag er årets finalister til Wessel & Vett-prisen blevet annonceret i forbindelse med modeugens officielle åbningsreception. Og i samme anledning lancerede Nina Wedell-Wedellsborg, der står bag Wessel & Vett Fond og dermed prisen, et helt nyt format for den nu 11 år gamle hyldest til dansk modedesign. Fremover vil man nemlig inkludere mere etablerede brands også. Dermed bryder man det hidtidige credo om, at finalisterne maksimalt må have skabt seks kollektioner.

Blandt årets finalister finder man derfor også to tidligere finalister, Saks Potts og Heliot Emil, der dystede i henholdsvis 2016 og 2019.

Saks Potts backstage til Copenhagen Fashion Week AW23

Derudover finder man Kristoffer Kongshaug, der med sit nystartede brand, Forza Collective, er i fuld gang med at markere sig på scenen herhjemme.

“Wessel & Vett Fashion Prize har altid været unik i Danmark og fra i år åbner vi op for adgang til mere etablerede brands samt særligt talentfulde designere under udvikling. Ændringen reflekterer vores vedvarende fokus på at udvælge designere, der ikke blot har et exceptionelt talent, men også kommercielt potentiale til at kunne bygge en global forretning. Vores ambition er mere end nogensinde at støtte op om den næste generation af danske mode entreprenører,” siger Nina Wedell-Wedellsborg, grundlægger af prisen samt bestyrelsesmedlem hos Wessel & Vett Fonden.

Vinderen annonceres af Nina Wedell- Wedellsborg, grundlægger af Wessel & Vett Fashion Prize til en ceremoni, der finder sted den 24. oktober 2023 i København.