“Tanken om den store modedesigner med en klar vision har altid vakt min nysgerrighed”
Hvad optager den næste generation af designere lige nu? Mød Mads Kodbøl Vindelev Jørgensen fra Designskolen Kolding her, der halvandet år efter sin dimission blev ansat i modehuset Jil Sander.Hvor starter man som designer, når man bliver færdig med fem års uddannelse?
Hvis man er Mads Kodbøl Vindelev Jørgensen, flytter man til Antwerpen og starter i praktik hos Raf Simons. Derefter flytter man til Milano og starter et nyt praktikforløb – hos Jil Sander. Og her sidder han i dag som Junior Menswear Designer, hvor han har været ansat siden februar 2023.
Det er med andre ord gået stærkt, siden Mads Kodbøl Vindelev Jørgensen blev færdig som kandidat fra Designskolen Kolding i sommeren 2021. Foruden sine praktikpladser – herunder også kortere ophold hos Saks Potts, Ganni, Mark Kenly Domino Tan og Stine Goya – og fastansættelser hos store, anerkendte modehuse, vandt Mads Kodbøl Vindelev Jørgensen tilbage i 2021 prisen ’Årets Talent’ ved Salling Future Friendly Fashion Award for sin afgangskollektion.
Hvad vakte oprindeligt din nysgerrighed for mode og design?
“Den opstod, da jeg var helt lille. Jeg har altid været nysgerrig på at skabe historiefortællinger gennem et andet medie end skrift. Noget taktilt, hvor man kan bruge hænderne og udtrykke følelser med andet end bogstaver. Og så har tanken om den store modedesigner, der har en klar vision, altid vakt min nysgerrighed.”
Du har allerede fået en fod indenfor hos flere store, anerkendte modehuse – er du gået målrettet efter en international karriere?
“Ja, det har været målet fra starten at komme til udlandet. Det er en helt anden måde at arbejde på, og jeg tror, det er lærerigt at få et indblik i en virksomhed af den størrelse og i måden, de arbejder på. Der er stor forskel på at sidde og være navlepillende som studerende og så komme ind i en virksomhed, hvor der er bestemt en retning. Hvor man ikke bare kan gøre alt – male på væggene, eller hvad du har lyst til. Dét at have en chef og at skulle følge en kreativ direktør, lærer man enormt meget af.”
Du er en del af den næste generation af designere – hvor mener du, at du kan være med til at løse nogle af branchens største udfordringer?
“Jeg ved ikke, hvor mange år vi har tilbage til at designe og producere, som vi gør nu, og det er ubehageligt at tænke på og skræmmer mig lidt. Men vi kan gøre rigtig meget for at bringe kærligheden til tøjet tilbage, så folk har lyst til at reparere det, og det kan holde og blive brugt i længere tid. Det er os [designerne red.], der træffer valgene, helt ned til knapperne på en skjorte. Det er en total modekliché, at less is more, men jeg tror, det er en meget god regel. Både i forhold til vores forbrug helt generelt, men også hvordan vi designer. For det er op til os at beslutte, hvor mange knapper vi giver en skjorte, eller hvordan proportionerne er, så den potentielt kan lægges ind eller ud, og det i sidste ende kan give mening for forbrugeren i lang tid.”
Der er meget, man kan holde modebranchen ansvarlig for – eksempelvis klimabelastning – hvorfor mener du alligevel, at mode er vigtig?
“Det er vigtigt, fordi så meget af vores identitet udtrykkes gennem vores tøj, og det er et sted, hvor vi kan gå hen og være os selv. Jeg synes, at det er vigtigt at have den form for åndehul eller tilflugtssted, som kan være opløftende og opmuntrende, når verden bliver meget seriøs eller alvorlig. For mig er det vigtigt at kunne stå op om morgenen og tage tøj på, som løfter mig op, og som giver mig energi. Så vi skal huske, at mode skal fornøje – vi kan ikke redde folk med det, men man kan opmuntre folk. Og dét har altid været min tiltrækning ved tøj, tror jeg, og noget, som jeg gerne vil give videre.”
Så hvad vil du som designer gerne bidrage med?
“Det er vigtigt for mig at sætte et aftryk, der handler om at bevare glæden ved tøj og samtidig passe på planeten – selvom det kan virke som to modpoler. Det handler om at bringe kærligheden til håndværket tilbage og give plads til kreativitet og fordybelse, så man kan kæle for detaljen.”