Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder

Kommende CIFF Kids sætter fokus på bæredygtighed og barselsinklusion

Når CIFF Kids åbner nu på søndag, bliver det til tre dage med talks og workshops i børnehøjde – men som alligevel tackler store emner.
Når CIFF Kids åbner nu på søndag, bliver det til tre dage med talks og workshops i børnehøjde – men som alligevel tackler store emner.

Da CIFF Kids for et år siden afholdt sommermesse i Bella Center i juni, var det første gang som et selvstændigt event udenom moderskibet CIFF og Copenhagen Fashion Week i august. Det skete for at tilpasse sig indkøbernes tidsplaner og budgetter ved at placere CIFF Kids foran blandt andet Pitti Bimbo i Firenze, 21.-23. juni, og Playtime i Paris, 1.-3. juli, og dermed stille udstillerne bedre.

Når CIFF Kids nu på søndag inviterer til endnu en børnetøjsmesse, vil formatet dog være det samme med både workshops, kunstinstallationer og talks. Her kan man opleve både nye og tilbagevendende oplægsholdere, da CIFF Kids denne sæson har inviteret blandt andet skomærket Bundgaard til at snakke om børns sko og fødder. To The Moon, Honey vil for anden gang holde talk, når Bea Fagerholt taler med Anne Sophie Münster, stifter af det professionelle barselsnetværk ‘Inspired Beyond Babies’, om, hvordan man skaber mere inkluderende barselskultur på arbejdspladserne.

Derudover vil CIFF Kids-samarbejdspartner PEJ Gruppen indtage talkscenen for at give en update på trends for SS24, og Lille Klode, der arbejder med broderi og visuel mending, vil afholde upcycling-workshop. De visuelle rammer er udgjort af kunstinstallationer fra blandt andre strikkunstneren Stine Leth samt Kate Kendrick, der denne gang vil lave en installation ud af sine favoritter blandt de udstillede brands.

Den kommende CIFF Kids-messe finder sted fra søndag den 18. til tirsdag den 20. juni 2023 i Bella Center. Du kan se hele talk-programmet her og alle udstillere her.