Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, PODCAST

Hvorfor lukker én butik, mens en anden udvider

Vi dykker ned i lukningen af Holly Golightlys fysiske rammer og Andersen-Andersens butiksudvidelse og får detailekspertens bud på de største tendenser indenfor fysiske butikker.
Vi dykker ned i lukningen af Holly Golightlys fysiske rammer og Andersen-Andersens butiksudvidelse og får detailekspertens bud på de største tendenser indenfor fysiske butikker.

Mens én butik lukker, udvider en anden. I denne uges udgave af Fashion Forum på lyd taler vi med Barbara Maj Husted Werner, der står bag Holly Golightly, Andersen-Andersens administrerende direktør, Cathrine Lundgren Andersen, og branchedirektør i Dansk Detail Nikolai Klausen.

For mens luksusmodebutikken Holly Golightly efter 20 år har måtte lukke sin fysiske butik i København for at satse på sit onlineunivers i stedet, har Andersen-Andersen netop rykket og udvidet deres fysiske butiksrammer. Og i hver sin ende af skalaen tegner de to forretninger et godt billede af modedetailhandlen netop nu.

“Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det er lige præcis den her strømning, vi ser. Men det kan godt være forskelligt fra by til by, fra landsdel til landsdel og faktisk fra land til land. Men hvis vi holder os til Danmark, så er der ingen tvivl om,
at der er lidt opbrud i branchen, fordi man lige nu afventer, hvordan det kommer til at gå med markedet. Vi har været igennem en coronakrise, nogle har udskudt deres moms, andre taget coronalån, der skal betales tilbage i 2023 – og det kan være, at man ikke har pengene. Derfor kan der komme nogle konkurser og lukninger, der sådan set er blevet udskudt siden 2020,” fortæller Nikolai Klausen.

Hør Barbara Maj Husted Werner fortælle om lukningen af den ikoniske modebutik, og hvordan hun har valgt at satse på et onlineunivers i stedet – og hvorfor direktør i Andersen-Andersen tør satse på en butiksudvidelse netop nu.

Fashion Forum på lyd kan høres i her eller på Spotify.