Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder

Modefotograf bag ny udstilling med fokus på nogle af verdens mest udsatte kvinder

Med Signe Vilstrup bag kameraet åbner PlanBørnefonden med ny fotoudstilling op for snakken om, hvad der sker, når kvinder lever uden retten til at bestemme over egen krop.
Med Signe Vilstrup bag kameraet åbner PlanBørnefonden med ny fotoudstilling op for snakken om, hvad der sker, når kvinder lever uden retten til at bestemme over egen krop.

Selvom fotograf Signe Vilstrups navn typisk ses i forbindelse med store modekampagner eller forsider på magasiner som Vanity Fair eller DANSK, skifter hun fra tid til anden fotostudiet og de profesionelle modeller ud med et helt andet motiv.

Det gjorde hun blandt andet tilbage i 2018, hvor hun i samarbejde med PlanBørnefonden var aktuel med udstillingen ’Transformation’. Her havde Signe Vilstrup fotograferet 13 unge piger og kvinder i et af Afrikas største slumområder, Kibera i Kenya, for at sætte fokus på dels kvindernes hårde skæbner, men især også deres styrke og succeshistorier trods svære odds.

Og nu er Signe Vilstrup tilbage med endnu en billedserie 0g udstilling med PlanBørnefonden og PlanBørnefonden-ambassadør og model Josephine Skriver. ’Søster’, som den nye udstilling hedder, har til igen formål at sætte fokus på og fungere som talerør for nogle af verdens fattigste kvinder, hvis historier sjældent bliver hørt. Denne gang i Uganda og med fokus på især de konsekvenser, det har, når piger og kvinder ikke har mulighed for selv at bestemme over deres egen krop. Navnet ’Søster’ refererer til det søstersind, der opstår, når kvinder formår at hjælpe andre kvinder under nogle af de mest pressede vilkår.

Faridha, fotograferet af Signe Vilstrup

“Det viste sig hurtigt, at der var en rød tråd i pigernes historier. De lever alle sammen under vanvittigt hårde omstændigheder og har forfærdelige oplevelser med i bagagen, men de sørger alle sammen for at passe på hinanden – de har hinandens ryg. Man kan se på billederne, at pigerne har en kæmpe styrke. Jeg skulle ikke kæmpe for at få det frem. De bærer sig selv med værdighed og stolthed, lige meget hvad de har været udsat for. Det er inspirerende at se,” siger Signe Vilstrup i en pressemeddelelse om arbejdet.

Der er fernisering på ’Søster’ den 14. marts 2023 klokken 16-18.30 på hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K. Udstillingen er åben frem til fredag den 17. marts 2023. Derefter vil udstillingen rejse rundt på landets folkeskoler og gymnasier.