Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Alpha AW23
COPENHAGEN FASHION WEEK AW23, MODEUGE

Finsk designtalent vinder Alpha AW23

Tuuli-Tytti Koivula fra Aalto University School of Arts, Design and Architecture løb i dag med hovedpræmien til denne sæsons Alpha-show, hvor også fire andre priser blev uddelt - inklusiv en helt ny.
Tuuli-Tytti Koivula fra Aalto University School of Arts, Design and Architecture løb i dag med hovedpræmien til denne sæsons Alpha-show, hvor også fire andre priser blev uddelt - inklusiv en helt ny.

“Det er en stærkt kreativ og mangfoldig gruppe, der repræsenterer toppen af nordisk talent.”

Det var med disse ord, at direktør Ane Lynge-Jorlén i efteråret præsenterede de ti designtalenter fra Nordens største designskoler, der denne modeuge var en del af talentprogrammet Alpha.

Og her til eftermiddag har de ti designere så hver især præsenteret deres kollektioner til Alpha Award i Bella Center, der kulminerede med Ane Lynge-Jorléns annoncering af denne sæsons vinder af hovedpræmien. En hovedpræmie bestående af 50.000 kroner og en studietur til UEDA College of Fashion i Osaka, Japan. Og denne gik til den finske designer Tuuli-Tytti Koivula fra Aalto University School of Arts, Design and Architecture i Finland.

Udover hovedprisen er der dog også tre andre præmier, der blev uddelt – og en femte og helt ny af slagsen.

To finalister fik overrakt en plads i den kommende udstilling ‘Nordic Fashion Now: Knitwear and Print’ på Röhsska-museet i Göteborg. De gik til Sasha Heinsaar fra The Swedish School of Textiles i Sverige og igen Tuuli-Tytti Koivula. Derudover skulle gives en betalt praktikplads i Paris hos MM6 Margiela, som gik til Kaapo Sinervo også fra Aalto University School of Arts, Design and Architecture i Finland. Marie-Louise Guldbæk Andersen blev udvalgt til at skabe en bæredygtig capsulekollektion i samarbejde med The Bear Scouts og Browns Fashion. Og så var der en helt ny pris til dagens Alpha Award, som er i samarbejde med A 1 Granary, og hvor vinderen modtager ét års mentorship med stifter Olya Kuryshchuk – og som også gik til Sasha Heinsaar. 

Læs mere om Alpha og Alpha Award her.