“Det har nok sat sig i mig som to slags ar, for det satte dels nogle mentale spor i den måde, jeg betragtede mig selv som menneske og kiggede på mig selv ude fra. Og så har det – formodentlig ­­– betydet, at jeg i dag har fået konstateret knogleskørhed, fordi jeg fik for lidt at spise i den periode, hvor jeg stadig voksede og blev højere.”

Sådan fortæller journalist og tidligere model Alberte Clement Meldal i podcasten Fashion Forum på lyd til spørgsmålet om, hvordan ungdommen som model har påvirket hende. Alberte Clement arbejdede internationalt som model fra hun var 14 til 30 år, før hun blev journalist, TV- og radiovært og i dag er aktuel som forfatter til bogen ’Vægtløs – hvordan jeg stoppede krigen mod min krop’. I bogen følger man hendes personlige arbejde hos en diætist for at slutte fred med sin krop, som den er, når hun ikke sulter sig; en krop, der er langt blødere end den ultraslanke skikkelse, hun havde som model. Sideløbende undersøger hun gennem en række interviews med blandt andre modeekspert Chris Pedersen, tykaktivist Diana Amlund og professor emeritus Thorkild I. A. Sørensen, hvordan vores blik kulturelt er blevet påvirket til at udskamme den tykke krop – og hvad der genetisk kan påvirke kroppe til at tage på.

“Det har været min ambition at nå hele vejen rundt om tykfobien – også min egen,” fortæller hun omkring bogen, som hun også har brugt som afsæt til sin opfordring til at skabe et forbud mod modeller under tyve år.

“Der er utrolig meget, der foregår i de år, hvor man skal finde ud af, hvem man skal være, hvad man skal lave og samtidig frigøre sig fra sine forældre. Jeg tror slet ikke, man skal have et voksenarbejde i den periode. Derudover tror jeg, det interessante ved kun at have modeller over tyve år ville være, at moden ville få et helt andet udtryk. Pludselig har du ikke længere piger, børn, der reklamerer for parfume til voksne kvinder,” siger Alberte Clement og påpeger det forkerte i, at voksne skal spejle sig i de helt unge, hvis hud er naturligt mere fast og rynkefri.

En bredere ramme for, hvad der er smukt

Vi står dog i, hvad der føles som en brydningstid i forhold til de kropstyper, der præger modebilledet – og det er positivt, mener Alberte Clement. For selvom modebranchen ikke bærer hele ansvaret for, hvilke kropstyper vi idealiserer, så bærer den en stor del.

“Jeg kan personligt mærke, hvordan det påvirker mig, når jeg bliver eksponeret for andre typer af kroppe. Pludselig er jeg begyndt at have en meget, meget bredere opfattelse af, hvad der er sexet og smukt og lækkert. Jeg synes ikke, vi skal stoppe med at være optaget af det ydre, men vi skal have en meget bredere ramme for, hvad vi synes, der er fint og smukt. Det kommer alle til gavn, hvis der er mange måder at se godt ud på og være dejlig,” siger Alberte Clement Meldal, der, siden bogen er udkommet, har fået henvendelser fra både mænd og kvinder i alle aldre og størrelser. Folk som hun aldrig ville tro havde et problem med sin krop.

“Indenfor det regime, findes der ingen tilfredshed,” slutter hun.

Hør hele interviewet med Alberte Clement Meldal i denne uges podcast; Bodyshaming og idealkroppe – hvordan kommer vi videre? Del 1.

Hør også Bodyshaming og idealkroppe – hvordan kommer vi videre? Del 2, hvor chefredaktør Carla Aagaard-Strube taler med modeekspert og redaktør på Børsen Weekend Chris Pedersen og indehaver af casting-bureauet Coup de Cæur Anja Gildum om bodyshaming og -fetichering og om, hvordan moden spiller ind på samfundets forestilling om den ‘perfekte’ krop. Vi taler om Y2K-tøj og den krop, det dengang krævede, og hvordan man som caster kan være med til at påvirke, hvilke kropstyper, der kommer på catwalken.