Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder

Fashion Forum på lyd: 3 afsnit, der gør dig klogere på diversitet og inklusion

Juleferie betyder tid til fordybelse. Her giver vi dig tre afsnit af vores podcast, som dykker ned i noget af det, det fylder allermest i branchen lige nu.
Juleferie betyder tid til fordybelse. Her giver vi dig tre afsnit af vores podcast, som dykker ned i noget af det, det fylder allermest i branchen lige nu.

1. Kan mode være kønsneutral?

Flere og flere brands kalder sig kønsneutrale eller kønsfrie. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan laver man tøj, som kan passe til alle typer af kroppe? Vi dykker ned i det ukønnede tøj og undersøger samtiden, historien og de kommercielle aspekter, når vi taler med designer Alectra Rothschild, lektor Marie Riegels Melchior og Brand Manager i L9 Christian Löwén.

Lyt med på Spotify eller Apple Podcast.

2. En mangfoldig modebranche?

Hvordan starter man arbejdet for en mere inkluderende arbejdsplads, og hvordan nedbryder man en virksomheds blinde vinkler? Vi har talt med Moussa Mchangama fra In Futurum, som i efteråret har udgivet rapporten ‘A Promise of Diversity?’, der giver en række konkrete anbefalinger til at gøre de kreative industrier langt mere inkluderende.

Lyt med på Spotify eller Apple Podcast.

Moussa Mchangama

3. Inklusion, bare bryster og vilde shows: Copenhagen Fashion Week SS23

Hør, hvorfor inklusionsekspert Mica Oh græd sine øjne ud under Aeron-showet ved sommerens modeuge, hvilket show, der overraskede journalisten, hvad nyhedsredaktøren fik ud af at sidde så tæt på modellerne til A. Roege Hoves show, og hvilken form for positivisme, der langt om længe er ved at indlejre sig i chefredaktøren. Vi samler op på 2022’s sommerudgave af Copenhagen Fashion Week og tager pulsen på inklusionen.

Lyt med på Spotify eller Apple Podcast.