Hvad byder 2023 på for modebranchen? Her er 3 gode bud

En ny økonomisk virkelighed, mere samarbejde og en kærkommen, men krævende EU-lovgivning. Vi har spurgt tre branchedirektører, hvilke udfordringer og udviklinger, der kommer til at definere modebranchen i 2023.
20.12.2022 ∙ af Sofie Ringtved Jensen
Foto: Saks Potts SS23 / Copenhagen Fashion Week

Thomas Klausen, CEO, Dansk Mode & Textil

“Oven på to år i 2020 og 2021 med corona troede vi, at 2022 ville blive et ’normaliseringsår’. Det viste sig dog langt fra at være tilfældet. Kriserne har således stået i kø i mere end tre år, og jeg må desværre også konstatere, at 2023 vil være mærket af dette.

Vi har stadig en krig i Ukraine, store energiudfordringer med stigende priser til følge og en alt for høj inflation og et stigende renteniveau, hvilket påvirker forbrugerne i høj grad. Det vil alt sammen få indflydelse på mode- og tekstilbranchen, også i det kommende år, men det er svært at spå om, hvor længe det vil vare ved.

Når vi træder ind i 2023, vil der efter min menig være for meget på lager i hele værdikæden. Den tendens ser vi allerede. Det er naturligvis godt for den enkelte forbruger, som kan købe til en lavere pris, men for både virksomhederne og detailhandlen er det aldrig godt at have for mange varer på lager. Det giver dårligere priser, dårligere marginer, dårligere likviditet og generelt et presset miljø til den fortsatte forretning.

Nu skal det ikke være trist det hele – vi kan også lære af kriserne. Vi lærte af corona. Vi fik endevendt vores værdikæde, vi blev tvunget til at tænke anderledes og gennemgå hele vores sourcing-platform. Vi lærte vigtigheden af en digital strategi, der hang sammen hele vejen fra leverandør til slutforbruger. Således vil digitaliseringen stadig være top-of-mind hos branchens direktører og ledere i 2023, ligesom vi generelt vil bruge de forgangne års læring til at skabe mere modstandsdygtige virksomheder.

Derudover ser vi ind i en meget vigtig periode, hvor vores efterhånden lange vandring imod en mere bæredygtig branche endegyldigt ændrer sig fra anbefalinger og ønsker til fremtiden til regulær lovgivning og klare målsætninger – og endda på EU-niveau. Det kommer til at stille store krav og vil betyde ændringer i alle led af branchens værdikæde. EUs tekstilstrategi skal gøre branchen mere modstands- og bæredygtig baseret på cirkulære løsninger, og det betyder omfattende krav til design og dokumentation, udvidet producentansvar og en række skrappere krav til branchens virksomheder.

Det glæder mig virkelig som branchedirektør, at vi endelig får EU-regulering, således at vi sikrer en ligeværdig konkurrenceplatform for branchen på EU-niveau. På den måde skulle vi gerne minimere ’bøvlet’ ved at sælge produkter i EU, som altså stadig er vores klart største samlede afsætningsmarked. Men disse skærpede krav kommer også af en grund. Branchen er den fjerdestørste udleder af CO2 i EU, så vi skal i gang – det glæder jeg mig faktisk til, selvom det bliver hårdt arbejde for hele branchen. Nok også hårdere og mere ressourcekrævende end den enkelte regner med. Derfor kommer omstillingen også til at stå højt på den strategiske agenda i 2023, men det er en nødvendig proces, hvor vi skal sørge for at få hele den danske branche med, så vi kan sikre, at de danske mode- og tekstilvirksomheder kan blive blandt frontløberne i en mere ansvarlig og bæredygtig branche.”

Betina Simonsen, CEO, Lifestyle & Design Cluster

“De største udfordringer for modebranchen næste år bliver i overskrifter: lav forbrugertillid, lavkonjunktur, knappe ressourcer og at sikre sig de rette kompetencer til den cirkulære omstilling.

Generelt bliver den største opgave for branchens ledere i 2023 at tilpasse sig den nye økonomiske virkelighed og den kommende EU-lovgivning og indrapportering. Derudover skal den cirkulære omstilling sættes i gang, og nye forsyningskæder og forretningsmodeller skal afprøves.

Ser man på den udvikling, som branchen vil gennemgå i løbet af året, tror jeg blandt andet vi vil se netop en begyndende forberedelse på og tilpasning til de kommende EU-regler: herunder DPP (Digitalt produkt pas), ECO design direktiv og EPR (extended producer responsability). Derudover tror jeg, vi vil opleve en endnu bredere samarbejdsvilje på tværs af mode og tekstilbranchen: Sektorsamarbejdet for Tekstiler tæller i skrivende stund 59 virksomheder, der har tilsluttet sig fælles mål for branchen frem mod 2030. Samarbejdet er en trekløver mellem Miljøministeriet/Miljøstyrelsen, branchen og Lifestyle & Design Cluster, som faciliterer samarbejdet. En sammenslutning som denne er en nyskabelse indenfor precompetitive collaboration i mode og tekstilbranchen.

Vi i Lifestyle & Design Cluster forventer, at sektorsamarbejdet kan få en stor positiv effekt ved at minimere branchens negative miljøpåvirkning – og styrke branchens vidensniveau og konkurrenceevne i et fremtidigt marked med skærpede miljø og rapporteringskrav. Det er min forventning, at sektorsamarbejdet næste år begynder at vise resultater, og at branchen bliver styrket i en forståelse af, at vi står stærkere, når vi samarbejder og deler viden på tværs.”

Nikolai Klausen, branchedirektør for Wear, Dansk Detail, Skobranchen.dk og Men’s Fashion World under Dansk Erhverv

“De største udfordringer for branchen i 2023 bliver at skulle forholde sig til det vigende forbrug i hele Europa, som skyldes, at forbrugerne har færre penge at bruge på for eksempel livsstilprodukter – og det kommer også til at påvirke modebranchen. Derudover kan vi høre på vores medlemmer, at det bliver en udfordring at få afviklet eventuelle overfyldte varelagre, som mange i branchen oplever. Det gælder både brand owners, men også ude i detailhandlen, som skal knække koden til, hvordan man tjener penge på afviklingen af varelageret. Og det afføder så en tredje problemstilling; for nu skal der snart købes ind af de varer, der skal sælges til efteråret 2023, og her er det vigtigt, at både brands og butikker ikke går helt i sort og kun køber mørkeblå og sort basistøj hjem af frygt for ikke at kunne komme af med det igen. Alle må gøre en indsats for også at købe nyheder. For forbrugerne bruger stadig penge, de er bare blevet mere kræsne, og hvis man ingen nyheder har, bliver det endnu sværere at fastholde forbrugernes interesse.

Det er min forventning, at Danmark vil være igennem den største del af krisen ved årets udgang, at inflationen er faldet til et medgørligt niveau, men at renterne fortsat ligger i den høje ende. Og så forventer jeg også, at vi ikke kommer udenom butikker, der desværre må se sig nødsaget til at lukke. Men der vil også være butikker, der udvider. Det bliver de veldrevne og større butikker samt koncepter, der vil benytte markedet til at vinde frem. Bybilledet vil være anderledes, og kædebutikkerne kommer til at dominere endnu mere end nu, fordi de har kapital til at udvikle og udnytte krisen til at stå stærkere på den anden side. På samme måde kommer vi til at se vækst hos nogle brands og koncepter, når forbrugerne ændrer adfærd. Det er ikke kun dårligt – der er altid både vindere og tabere i en krise, ligesom der var under corona.

På engrossiden tror jeg, at ansvarlighed kommer til at stå højt på agendaen næste år. Vi kan mærke, når vi taler med vores medlemmer, at det er ikke noget, de stopper med, selvom der er krig og krise. Der er også en del EU-lovgivning på vej, så de kan reelt set heller ikke stoppe, for de kan jo se, hvad der kommer og kan ligeså godt forberede sig.

I forhold til specialvarehandlen tror jeg, at der fortsat vil være fokus på at gøre detailhandlen attraktiv for unge mennesker som et karrierevalg. Det kommer vi selv til at have fokus på i samarbejde med faghandelsskolerne.

Og så har jeg også et personligt ønske – at vi næste år kommer til at snakke mere fremtid end krise. Jeg vil i hvert fald selv bruge min tid på at snakke om, hvordan vi kommer videre og fremad, og hvordan vi fokuserer på muligheder og vækst i stedet for at fastholde os i en krisestemning.”