Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Kan teknologi understøtte cirkulær mode? Nyt forskningsprojekt vil skalere gensalgsmarkedet

Lifestyle & Design Cluster vil med blandt andre CBS undersøge, hvordan man kan øge cirkularitet i modebranchen – og virksomheder kan allerede nu tilmelde sig et tilknyttet uddannelsesforløb.
Lifestyle & Design Cluster vil med blandt andre CBS undersøge, hvordan man kan øge cirkularitet i modebranchen – og virksomheder kan allerede nu tilmelde sig et tilknyttet uddannelsesforløb.

Lifestyle & Design Cluster, Copenhagen Business School, Alexandra Instituttet og Det Kongelige Akademi er gået sammen i et nyt projekt ved navn ’Blockchain IoT Reseller’. Et projekt, der har til formål at “understøtte den cirkulære fremtid, som modebranchen er nødt til at bevæge sig mod,” som der står i en pressemeddelelse fra Lifestyle & Design Cluster, der nu går et spadestik dybere efter tilbage i september at have holdt en workshop om gensalg og take-back-systemer sammen med Det Kongelige Akademi. 

Projektet vil undersøge, hvordan teknologier som blockchain og Internet of Things (IoT) kan øge antallet af cirkulære forretningsmodeller i mode-og tekstilbranchen – og få flere virksomheder ind på gensalgsmarkedet. Af den grund skal projektet blandt andet undersøge det nuværende gensalgsmarked – der de seneste år også har mødt spredt kritik – for at forstå, hvor det i fremtiden kan skaleres på en måde, der er både bæredygtig og holdbar. Det skal blandt andet ske gennem førnævnte teknologier, som dog kan være udfordrende for mindre virksomheder at få den nødvendige viden om. Derfor vil projektet teste teknologiske løsninger sammen med virksomhederne.

“Gensalgsmarkedet er umodent globalt, men vurderes at overhale udviklingen i fast fashion allerede i 2030. Ved at være proaktive og undersøge smart implementering af teknologi kombineret med dyb forbruger- og markedsindsigt kan danske virksomheder stå i spidsen for udviklingen af ​​løsninger, der inkorporerer danske og europæiske præferencer i standardiseringsprocessen,” skrives der videre i pressemeddelelsen.

’Blockchain IoT Reseller’ er finansieret af Innovationsfonden og vil byde på både workshops og gratis uddannelsesforløb frem til udgangen af 2024. Læs mere og tilmeld dig her.