Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Bæredygtighed

Har du idéen, der kan ændre modebranchen?

H&M Foundation leder endnu en gang efter bæredygtige innovationer til Global Change Award 2023 – og nu er der åbnet for ansøgninger.
H&M Foundation leder endnu en gang efter bæredygtige innovationer til Global Change Award 2023 – og nu er der åbnet for ansøgninger.

Siden H&M Foundation i 2015 for første gang afholdt Global Change Award – en årlig konkurrence, der er sat i verden for at finde, støtte og fremme innovationer, som kan accelerere branchens bæredygtige omstilling – har mere end 20.000 bidrag fra hele verden været igennem. Og blandt tidligere års vindere finder man opfindelser som vindruelæder, brændenældefibre og elastisk børnetøj.

Nu er H&M Foundation på udkig efter næste års deltagere. Det betyder, at man kan ansøge om at få del i præmien på én million euro, hvis man har en idé, der falder indenfor følgende kategorier; regenering (løsninger mod positive effekter), genanvendelse (løsninger mod cirkularitet) og genopfindelse (løsninger, der endnu ikke er tænkt på).

Blandt årets ansøgere vil et ekspertpanel vælge fem vindere, der udover den økonomiske del af præmien også får adgang til H&M Foundations GCA Impact Accelrator-program, der har til formål at hjælpe med at udvikle og skalere ideerne og som inkluderer både coaching og støtte fra H&M Foundation selv såvel som deres partnere Accenture, KTH Royal Institute of Technology og The Mills Fabrica.

Ansøgningsperioden løber frem til og med den 8. december 2022 og vinderen offentliggøres i juni 2023. Ansøg her og læs mere om tidligere års vindere og deres fremskridt her.