Kan mode være kønsneutral?
Flere og flere brands kalder sig kønsneutrale eller kønsfrie. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan laver man tøj, som kan passe til alle typer af kroppe? Det ser vi på i denne udgave af podcasten Fashion Forum på lyd.Midt i en uge, hvor skuespilleren Timothée Chalamet som den første mand nogensinde pryder coveret af britisk Vogue alene, og hvor Helle Thorning-Schmidt har lagt nettet ned med sin kjole til Dronningens regeringsjubilæum, fordi den var – hvad – for nedringet (!), har vi sat fokus på kønsneutralt tøj. Et område, som flere og flere brands går ind i. Men er der tale om en trend, eller er der virkelig ved at ske en udvikling i den den måde, tøj kategoriseres på ud fra en heteronormativ kønsopfattelse?
“Jeg ser det ikke som et udtryk for, at normen for maskulinitet og femininitet i beklædning er ved at forsvinde, men i stedet som et udtryk for en mangfoldighed. At der er kommet en rumlighed overfor forskellige udtryksformer, fordi vi har fået en kommunikationsteknologi, der kan bringe et produkt ud i verden på en helt ny måde,” fortæller lektor Marie Riegels Melchior, der er forfatter til anden del af bogen ‘Moden i Danmark, 19000-2020’.
Med os i studiet har vi derudover designer Alectra Rothschild, der netop har taget sin afgang fra Det Kongelige Akademi, og brand manager i det kønsneutrale DK Company-brand L9 Christian Löwén.
Find podcasten under Fashion Forum på Lyd i Apples podcast-app eller på Spotify.