Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, COPENHAGEN FASHION WEEK SS23, Indland, Modeuge, SHOWANMELDELSE

Klassiske trenchcoats og optimistiske sommerfarver hos Remain

En farverig palette, et kig tilbage i tiden og et (måske) farvel til hverdagsfavoritterne, som vi kender dem. Her er tre ting, du skal holde øje med hos Remain.
En farverig palette, et kig tilbage i tiden og et (måske) farvel til hverdagsfavoritterne, som vi kender dem. Her er tre ting, du skal holde øje med hos Remain.

Remain, Simian, tirsdag den 9. august 2022, klokken 17.30

1.  Kursen i en ny retning

Remain har altid være kendt for at lave de perfekte basisfavoritter, som den hverdagsvenlige skjorte, de klassiske herrebukser og den brugbare trenchcoat. Sidstnævnte var stadigvæk at finde i kollektionen, og både den cremefarvede version og den mere drengede version med mælkedrengsstrib vil da også være et både pænt og tidløst match til de fleste outfits. Resten af kollektionen synes mere præget af tidens trends med cropped toppe og strikkjolen, der gerne overlader en smule til fantasien. Det virker som om, at Remain er på vej mod et nyt eventyr.

2. De sommerlige farvespil 

Der var masser af sommerlige nuancer i kollektionen og især en skarp solgul, delikat lavendel og sart babyblå var blandt de mest iøjenfaldende farver. Alle passer de perfekt ind i en tid, hvor der er brug for al den glæde og optimisme, man kan få. At farver kan bruges til både et sporty og feminint look viste Remain til fulde, da de præsenterede en cool og sporty bomberjakke i gul, mens en kort og 70’er-inspireret Jane Birkin-kjole i lavendel repræsenterede det pigede og yndefulde.

3. De historiske referencer

Der var flere årtier repræsenteret i kollektionen, og med flashback til både cool læderjakker, lavtsiddende bukser og korte kjoler med hulmønster, cykelshorts og gulvlange nederdele i strik var det et fornøjeligt gensyn med både 70’erne, 80’erne, 90’erne og ikke mindst 00’erne. At alle modellerne bar enkle ballerinaer i enten sort eller hvid bandt det hele fint sammen og er de perfekte accessories, når kollektionen rammer butikkerne i 2023.

Se hele kollektionen her