Sculpting Darkness. Han Kjøbenhavn viste første kollektion under Milano Fashion Week Women
Det danske brand med de tydeligt internationale vibrationer, markerede sit udvidede fokus på sine kvindekollektioner under show i Milano søndag.Efter at have vist på herrekalenderen i Milano de sidste fire sæsoner, holdt Han Kjøbenhavn deres første show under den italienske damemodeuge. Kollektionen, en fuld pret-á-portier damekollektion, markerede brandets vækst og fokus på netop dette område.
“Det har altid været vores mål at præsentere vores kollektioner på højeste niveau, og jeg har længe set frem til at vise vores damekollektion i Milano. Vi er et godt sted både kunstnerisk og æstetisk og fra et håndværksmæssigt synspunkt er vi nu klar til at levere på vores egne høje standarder,” siger grundlægger og creative director, Jannik Wikkelsø Davidsen om kollektionen, der er kendetegnet af sine rene linjer og på en gang kropsnære og voluminøse silhuetter, fake fur, silke og læder holdt primært i hvid, sort og en dyb fuchsia.
Se billeder fra showet her.