Henrik Vibskov, Tap 1, torsdag d. 3. februar 2022 kl. 17.00

I Tap 1’s store hal lyste en stor installation op med varmt, orange lys fra lysstofrør, som lå i ti aflange, gennemsigtige plastikpuder, der hver især var fyldt med luft og vakuumpakkede kuriosa som et hæklet lommetørklæde og tørrede blomster. Puderne hang fra hvad, der lignede høje gyngestativer og gjorde det ud for det kunstværk, der forventes ved et af kunstneren Vibskovs show. I den dog dunkle belysning lød et mumlende ekko, som mindede om den videopræsentation, der kunne ses af kollektionen ved Paris’ herremodeuge for et par uger siden. En præsentation, der filosoferer over, hvor minder kommer fra, og hvor de bevares, og dermed sås spejlet i de store luftpuders konservering af minder i form af dels de fysiske elementer, dels dufte indfanget i den klare plastik.

Med ét blev ekkosnakken overdøvet af musik, og der blev blændet op for et skarpt lys – nu var det tid til at fokusere på det, vi var her for: tøjet. Og det er tøj, der kræver dit fokus, for her er drejet på alle knapper og ved hvert øjekast, opdager man nye detaljer.

Alle overflader har tekstur og giver en lyst til at røre ved det hele – gå på opdagelse i materialer, bearbejdning og snit. Her er ingenting overladt til tilfældighederne, og alle tekstiler er taktile helt ud til tåspidserne. Som sættet i mørkeblå, der er quiltet i lange smalle baner, som ser svampet-blødt ud på den helt rigtige måde og skaber en flot skulpturel silhuet i både ærmer og skørt. Og den egentlig lidt skøre finmaskede maskinstrik, som danner små pigge over et helt look i lavendel eller skarp orange med hættetrøje og joggingbukser. Og så er der den langluvede teddy, som man får lyst til at begrave fingre, ja, faktisk hele ansigtet i, fordi den ligner det blødeste lam, som er klædt på til lejligheden med smukke, hvide og orange, forstørrede køkkentern.

Og når nu vi er ved ternene. Der er tern, tern, tern i alle afskygninger, som vi ofte ser det hos Henrik Vibskov, der om nogen er en mester til at kombinere de forskellige typer på kryds og tværs. Det ser vi i et jakkesæt i okker, lyserøde, gule og sorte skotsktern over en skjorte i skotskternets mere enkle lillesøster, tartanternene, i en lys mandarin sammen med gråblå og hvid. I andre looks får de markante tern lov at stå alene og træde tydeligt frem som i den råhvide lange kjole med bindebånd i taljen og en ujævn, næsten håndtegnet, mørk streg i gittertern.

Men ternene er langt fra de eneste print, der er at finde i kollektionen. Dunjakken med de store påsyede lommer har et print, der ligner nordlys og pailletter smeltet sammen som regnvejrsslørede lys i natten. Smukt og drømmende og med en snert af magi. Og et print på sættet med plisseret nederdel og bluse med en tynd rullekrave under, der på afstand ser blomstret ud i koralrød og himmelblå med sorte pletter, men tættere på ligner noget mere klattet og organisk, der bliver undersøgt i en petriskål – det lyder nok lidt klamt, men det fungerer forrygende.

Og det er ikke bare på print og teksturer, Vibskov brillerer. I tilskæringen er der også masser af interessante detaljer, der udfordres og nytænkes, uden at det bliver mærkeligt eller dekonstrueret. Mange ærmer får en elegant opdatering med et snit på tværs omkring albuen, hvilket skaber en smuk bue, og ender lige, hvor den smalle del af håndleddet vises. Meget Vibskov’sk – usædvanligt og poetisk.

Ved Henrik Vibskovs AW22-kollektion blev det demonstreret, hvordan der kan skabes tøj, der besidder den såkaldte æstetiske bæredygtighed som et kunstværk. Det er genkendeligt Vibskov – skørt, interessant, magisk, smukt, personligt og lige, som det skal være.

Se hele kollektionen her