Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Carcel er tilbage: samme værdisæt, nye ambitioner

Blot et år efter sin konkurs er Carcel klar til at genopstå med en ny branchekendt ejer og designer – og en produktion, der ligger udenfor de fængsler, de var blevet synonyme med.
Blot et år efter sin konkurs er Carcel klar til at genopstå med en ny branchekendt ejer og designer – og en produktion, der ligger udenfor de fængsler, de var blevet synonyme med.

“Mit ønske er, at nogen, som kan og vil føre den her mission videre, vil tage kontakt til mig. Det ville være fantastisk,” lød det fra Veronica D’Souza, da hun for nøjagtigt et år siden i januar 2021 måtte meddele, at det var slut – for nu – for Carcel. Carcel var grundet coronapandemien nødsaget til at dreje nøglen om, da økonomien kort sagt ikke kunne holde til presset. Her et år efter er Carcel klar til at genopstå med en helt ny ejer og ny designer i spidsen – værdigrundlaget bygges der videre på, men missionen har skiftet retning med det nye team.

Det er investor og grundlægger af Minimum, Peder Tang, der står bag opkøbet af Carcel. Han købte brandet tilbage i april 2021 og har ansat Mette Fredin Christensen som designer og creative director. Siden april har de to arbejdet på at få Carcel til at genopstå med det samme værdisæt, men med nye ambitioner. Mette Fredin Christensen har tidligere stået bag brands som blandt andre Blanche og 2ndday og er efterhånden rutineret i at bygge nye brands op. Men med Carcel står hun overfor en ny udfordring, hvor hun skal udvikle og styrke et allerede eksisterende brand.

“Vi har taget det bedste af designet – det klassiske Carcel – og så har vi bygget videre på det. Vi har taget udgangspunkt i, hvad det har været, og så har jeg brugt min kreative frihed til at skabe noget nyt derfra. Det har været vigtigt at få designet og produktet til at være en endnu større del af konceptet. Historien om Carcel har været så stærk, men produktet har ikke fået så meget plads. Der er ingen grund til at blive ved at væve i fortiden. Jeg synes, at det vigtigste, både som menneske og verden, er at vi flytter os hele tiden og prøver at forbedre os. Og derfor er vi ikke så bange for at ændre på noget ved Carcel. Vi kan kun tage det og gøre det til vores,” fortæller Mette Fredin Christensen til Fashion Forum.

Model iført blåt sæt produceret i  left over silke fra Kina. CARCEL
Sæt produceret i  left over silke fra Kina.

Carcel er ikke længere lig med fængsel

For mange var brandet Carcel ensbetydende med fængsler – på spansk betyder carcel da også fængsel – og fra første færd var brandet bygget op om en mission om at skabe jobs til fængselsindsatte kvinder i først Peru og siden Thailand. Men ser man mod en fransk definition er ordet Carcel også en gammel måleenhed for intensiteten af lys. Og den definition passer godt til Mette Fredin Christensens visioner for det nye Carcel:

“Vi vil gerne have, at Carcel ikke kun handler om fængsler, men handler om at oplyse og belyse. Og det skal handle om at sætte ind nogle steder, hvor man kan gøre en forskel.”

Mode iført vest i babyalpakauld fra Peru, der er strikket af kvinder i egne hjem i Peru CARCEL
Vest i babyalpakauld fra Peru, der er strikket af kvinder i egne hjem i Peru.

Carcels produktion skal nemlig ikke længere foregå i fængslerne, og det er der flere årsager til.

“Vi har trukket produktionen ud af fængslerne. Fængselsdelen har været meget kompliceret på grund af corona, fordi Peru har været meget udsat. Mere eller mindre alle fra fængslerne er blevet løsladt, fordi det er farligere at være i fængslerne end at være ude lige nu på grund af smitten. Så vi prøver at hjælpe kvinder i deres egne hjem, så de kan blive og forsørge deres familier. Det har vi gjort ved at arbejde med kvinder, der har fået tildelt strikkemaskiner hjemme hos dem selv, og dermed kan de lave produktioner i eget tempo og i egne omgivelser. Og det er fattige kvinder generelt – ikke kun tidligere indsatte – vi arbejder med, for vi vil gerne prøve at være med til at forebygge kriminaliteten. Og det kan vi gøre ved at tilbyde og skabe arbejde, så de ikke ender ud i den fattigdom, som fører til kriminaliteten. Og vi ved godt, at vi ikke kan stoppe al kriminalitet, og vi kan ikke hjælpe alle, men vi vil gerne være med til at gøre en forskel for nogle. Vi vil gerne ud af fængslerne og gøre en forskel, før de kommer i fængsel. Vi vil gerne være præventive,” fortæller Mette Fredin Christensen om valget om ikke længere at producere i fængslerne.

Model iført beige trøje i uld og mohair, håndstrikket i Italien CARCEL
Trøje i mohair, håndstrikket i Italien af kvinder i deres egne hjem.

Når snakken falder på det “gamle” Carcel, er det svært ikke også at tale om det faktum, at de gik konkurs på trods af et stærkt brand, en tro fanskare og opbakning fra både presse og branche.

I må have gjort jer nogle overvejelser om, hvordan I skal undgå at få de samme udfordringer igen?

“Det her med, at vi ændrer på konceptet, handler om, at vi ikke skal have en så stram forretningsmodel, at vi spænder ben for os selv. Vi forsøger at lave en bredere forretningsmodel med flere produktkategorier, hvor vi bygger virksomheden op om vækst og et fuldendt brand. Og når vi så har en stærk forretningsmodel, så kan vi hjælpe med donationer. Hvis vi kan nå bredere ud, kan vi hjælpe mere. Vores forudsætning for at genopbygge Carcel er, at vi har erfaring fra branchen med at etablere et brand. Vi vil gerne skabe stærke produkter, som kan gøre en forskel,” fortæller Mette Fredin Christensen om forretningsgrundlaget, der blandt andet er defineret inden for B-Corp-certificeringens rammer – en certificering, som brandet er påbegyndt, og håber at få i løbet af 2022.

Model iført lilla trøje i uld og mohair, håndstrikket i Italien CARCEL
Trøje i uld, håndstrikket i Italien af kvinder i deres egne hjem.

Et værdibåret fællesskab

Ved at bryde ud af fængslerne får Carcel også muligheden for at hjælpe endnu flere og endnu bredere. Det handler ikke længere kun om at hjælpe fængselsindsatte kvinder, men at hjælpe alle steder, de kan. Og selvom det lyder omfattende at ville hjælpe alle, der har brug for hjælp, er Peder Tang og Mette Fredin Christensen ikke i tvivl. I kraft af de ambitiøse mål, er de klar over, at der er brug for nogle klare rammer, hvis man virkelig skal kunne gøre en forskel. Nogle rammer, som endnu ikke er helt fast definerede, men som skal skabes ved hjælp af forbrugerne og en uafhængig fond, som vil stå for at udvælge de velgørende formål og sager, Carcel skal støtte.

“Vi kan aldrig gøre nok. Vi kan aldrig fuldende arbejdet alene. Vi er nødt til at løfte i flok. Og det er ikke bare i modebranchen, det er alle steder, vi skal gøre det. Vi ved godt, vi favner bredt, men vi vil gerne konkretisere det med hjælp fra et community. Det skal være det her med, at vi i fællesskab vælger, hvilke områder vi vil sætte ind. Vi håber jo, at vi kan gøre en større forskel, men det er klart, at vi bliver nødt til at starte et sted.”

Det community, de taler om, er Carcel Community, hvor Carcel vil inddrage slutforbrugerne så meget som muligt. Her skal forbrugerne blandt andet være med til at vælge, hvilke sager der skal støttes. Det kan de gøre ved at “vælge” en sag med sit køb, sådan at når man køber noget, kan man stemme på den sag, overskuddet skal gå til. Og så skal forbrugerne involveres gennem et takeback-system, hvor forbrugerne får en voucher i bytte for deres brugte Carcel-tøj, som vi ser det hos flere og flere brands. Hos Carcel kan voucheren så enten bruges på nyt tøj, eller man kan vælge at donere beløbet til et af de velgørende formål.

“Det skal defineres sammen med forbrugerne. Vi vil gøre forbrugerne aktive via webshoppen og vores sociale medier, og vi skal have skabt det her Carcel Community, så vi kan tænke kollektivt og finde ud af, hvor vi skal hjælpe. Og Carcel Community skal også være med på andre parametre. Helt ned til at forbrugerne kan være med til at vælge farven på en ny strik. Det skal henvende sig meget til slutforbrugeren. I forhold til mange andre fashion brands har Carcel haft nogle virkeligt engagerede fans, og dem vil vi jo gerne videretage og håber, at de kan se, at det har været en nødvendighed at lave en fornyelse i Carcel-DNA’et. Vi håber også, at det nye Carcel kan bidrage med noget andet end det gamle,” fortæller Mette Fredin Christensen om fællesskabstanken.

Model iført blå trøje i uld og mohair, håndstrikket i Italien CARCEL
Trøje i uld og mohair, håndstrikket i Italien.

Mere end striktrøjer

En ting er værdisættet hos Carcel, en anden er – selvfølgelig – produkterne. For Mette Fredin Christensen er meget bevidst om, at det kræver salg at kunne hjælpe.

“Det er meget det her med at prøve at gøre hele brandet flerdimensionelt. Det kommer man også til at se i designet og kollektionerne, hvor der er flere produktkategorier end før. Til en start bliver det en lille kollektion med bukser, jersey, kashmir, silke, poplin og selvfølgelig håndstrik. Derfra skal det udvides. Det gør vi for at brygge brandet op, for jo stærkere vi kan gøre brandet, jo mere vil vi få at hjælpe med. Man køber måske ikke lige så ofte en strik, som man køber en T-shirt, og derfor styrker vi brandet ved at have flere kategorier. Vi er selvfølgelig tro mod de kategorier, det gamle Carcel havde, så strik er stadig helt klart størst, og det skal det blive ved med,” fortæller hun.

Med de nye produktkategorier og B-Corp ambitionerne følger også nye produktionsformer. Her har det været vigtigt for Carcel, at de har rykket produktionen derhen, hvor materialerne findes. Så alpakatrøjerne produceres stadig i Peru, mens produkter i for eksempel en italiensk uldkvalitet produceres i Italien og en deadstock-metervare fra Portugal syes i Portugal. Sådan skal det blive ved at være, og for at sikre størst mulig transparens for Carcel, vil alle oplysningerne om produktionen være tilgængelige for det færdige tøj.

<em>Vendbar frakke, der er produceret i Kina af en deadstock uld/cashmere-metervare. </em>
Vendbar frakke, der er produceret i Kina af en deadstock uld/cashmere-metervare.

“På sigt vil vi gerne udvide til et multikoncept, hvor det ikke behøver kun at være tøj. Så hvis vi eksempelvis finder nogen i Mongoliet, som laver noget håndværk, vi kan sælge, så er vi også åbne for det. Carcel skal være en livsstil. Og det hele handler om at finde ud af, hvor vi kan hjælpe, og det handler om at løfte i flok,” fortæller hun og vender tilbage til det faktum, at Carcel først og fremmest er et værdibåret brand.

“Verden er jo blevet en anden på det år, der er gået, siden Carcel stoppede. Alt ændrer sig hele tiden, og det er et brand også nødt til at gøre.”

Carcel relanceres februar 2022.