I foråret 2021 samledes alle landets tekstilforskere i et ambitiøst partnerskab, der havde til opgave at udforme en samlet vision for en cirkulær omstilling af den danske tekstil- og modebranche. Forskningsområdet indenfor tekstiler er ikke stort i Danmark, men de, der er, rummer en bred skare af fagligheder fra mange forskellige skoler. Og, som noget helt unikt, er tekstilforskerne grundlæggende enige om, hvad der skal til, for at tekstil- og modebranchen kan blive cirkulær og leve op til sine klimaforpligtelser.

Igennem fire klummer løftes sløret for nogle af forskernes visioner inden for fremtidens cirkulære materialer; tekstilgenanvendelse, design og produktion samt et cirkulært tekstilt forbrug. Tilsammen udgør de kernen i det roadmap, som forskerne har lavet – et roadmap, som er indleveret til Innovationsfonden og skal danne rammen for udmøntning af kommende forskningsmidler. Første klumme kan læses her

Fremtidens tekstilgenanvendelse

Tekstilgenanvendelse er på alles læber – internationalt, men særligt også i Danmark, hvor regeringen havde intentioner om at gå i front med at implementere et EU-direktiv før resten af unionen: de havde nemlig bedt alle kommuner om at etablere husstands- og husstandsnær-indsamling af tekstilaffald fra januar 2022. Men det er allerede blevet udskudt til tidligst 2023 og hedder nu senest 2025.

Mange kommuner meldte allerede før sommeren ud, at de ikke kunne nå at få det igangsat til den første deadline, blandt andet med argumentet om, at det ikke giver mening at samle noget ind, som ingen vil have. Det er som sådan ikke noget problem at indsamle tekstiler fra borgerne – mange kommuner har kørt succesfulde indsamlingsforsøg, og NGO’erne har gjort det i årtier. Men det nytter ikke noget at indsamle noget uden en plan for, hvad der skal ske med det.

Dette argument er på mange måder værd at dykke ned i. For hvad skal vi egentlig med alt det kasserede tøj og tekstil – i Danmark, EU og endda på verdensplan? Det har Danmarks tekstilforskere en vision for, for genbrug og genanvendelse er helt centrale dele i den cirkulære omstilling.

Problemer med sortering kan løses med AI

Først og fremmest anerkender forskerne de store problemer, der er med tekstilindsamlings-systemet i dag. NGO’er og private indsamlere melder allerede nu, at de har sværere ved at komme af med de ikke-genbrugsegnede tekstiler. Desuden fortæller de, at kvaliteten af det, de indsamler, er faldet drastisk de seneste år – samtidig med, at mængderne er steget. I praksis er det en meget lille del, der kan bruges til gensalg i Danmark, og resten sendes som regel ud af landet – ofte nærmest usorteret. Og det er noget af det første, vi skal se på.

I dag sorteres stort set alle indsamlede tekstiler med håndkraft, og der vil gå yderligere nogle år, før automatisk sortering i stor skala er tilgængelig. Men vi ligger vi faktisk inde med teknologierne, og derfor er det vigtigt, at de allerede nu udbredes og opskaleres. To af dem er en Artificial Intelligence-teknologi, der ved hjælp af scanning kan vurdere om tøjet er gensalgsegnet, og en Near Infrared-teknologi, der optisk kan aflæse, om et materiale består af bomuld, polyester, silke eller en blanding.

I fremtiden vil teknologier som disse sikre en langt bedre sortering og mere effektiv genanvendelse, hvor vi sikrer, at alle tekstiler kan udnyttes på den bedst mulige måde. Jo bedre vi kan sortere, jo bedre udnyttelse kan vi nemlig få af den enkelte fibertype, der ofte skal genanvendes forskelligt. Det er nemlig et grundlæggende princip indenfor den cirkulære økonomi, at man først forsøger at reducere, altså producere og forbruge mindre, siden genbruge og først til sidst genanvende og på højst muligt niveau, så der ikke benyttes for mange ressourcer til genanvendelsesprocessen.

Vores stigende tekstilforbrug har ikke nået toppen

I dag stiger vores tekstilforbrug hvert år, og selvom forskerne er enige om, at denne kurve må og kan knækkes, vil der stadig gå et par år, før det sker. Lægger man det sammen med en kommende systematisk indsamling, er det tydeligt, at de mænger, der kommer ind, bliver enorme. Hvis det skal sorteres korrekt for at sikre den rette anvendelse, er der derfor brug for en øget indsats indenfor sortering. En indsats, der både indeholder systematiserede anlæg, ny teknologi og langt mere dataindsamling. Data, der i dag er nærmest fraværende, og som har stort potentiale for at informere fremtidige designprocesser.

I en fremtid med effektiv automatiseret sortering vil der være grundlag for, at designere og indkøbere kan lære langt mere om danskernes reelle tøjvaner. Samtidig kan innovative genanvendelsesteknologier planlægges mere effektivt, baseret på hvilke tekstilstrømme, der findes hvor.

Danmark har stort potentiale for at gå forrest

Normalt er vores status som et lille land noget, der taler imod os, når vi taler om klimapotentiale. Men netop på dette område kan størrelsen være en fordel. Danmark har allerede valgt at gå foran med tekstilindsamling og har et godt fundament for at være testland for et cirkulært tekstilsystem uden spild.

Vi er blandt de førende i Europa, når det kommer til køb og salg af genbrugstøj, og cirka 44 procent af alle ny-indkøbte tekstiler afleveres i dag til genbrug (kilde: Watson et al 2018). Det viser, at borgerne har stor villighed til at deltage i at sikre den bedst mulige anvendelse af tekstilerne. Ved at forske mere i borgeres brug af tekstiler, kan vi skabe et system, hvor alle kender deres ansvar og har den mest hensigtsmæssige adfærd i forhold at sikre materialernes videre liv.

Men hvis ikke de nødvendige investeringer kommer hurtigt, sakker vi bagud. Vores nabolande, Sverige og Finland, som allerede er foran og har store offentlige investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier i ryggen.

Genanvendelse skal sikre nye materialer af høj kvalitet

Måske husker du fra sidste klumme, at forskerne forudså, at fiber-til-fiber-genanvendelse vil blive den største kilde til ”nye” fibre i 2050? Dette kan dog kun ske, hvis de fibre, der udvindes, har samme eller højere kvalitet, end jomfruelige  fibre har. Det er en anden grund til, at et effektivt sorteringssystem er så essentielt – for jo højere kvalitet og jo renere fibre, der kommer ind, jo renere kommer de ud.

Derfor peger forskerne på, at det handler om at udvikle og forfine de teknologier, som sikrer en høj genanvendelsesgrad og høj kvalitet af de fibre, der kommer ud. Mange af disse teknologier er lige nu på teststadiet, men vi kan forvente, at de opskaleres og udbredes over de næste 10 år. Det er især de store såkaldte fast-fashion kæder, der i dag investerer store summer i netop genanvendelsesteknologier og derfor også dem, der styrer hastigheden af udviklingen.

I dag taler vi primært om tre typer genanvendelse; Termisk, mekanisk og kemisk. Den termiske og den mekaniske genanvendelse er længst fremme i udvikling, men har den bagside, at den nedbryder kvaliteten af fibrene, så de egner sig bedst til downcycling eller har brug for at blive mikset med jomfruelige materialer. Kemisk genanvendelse kan sikre et direkte match i kvaliteten og dermed fibre, der svarer til markedsstandarden. Men teknologien er stadig et stykke fra at kunne skaleres op til industriskala. Vi bliver nødt til at tage alle løsninger i brug, men hele tiden sigte mod, at de rette materialer bliver genanvendt med den rette metode.

Data om tekstilaffald kan gøre os klogere på forbrugernes vaner

I dag ved vi mest om tøjet hen til det tidspunkt, hvor det sælges. Herfra er der ikke store økonomiske interesser i at følge dets liv, men det kommer der. Vi ser allerede i dag, hvordan store genbrugsplatformes data kan hjælpe brands med at blive klogere på tøjets værdi i andet og tredje liv. Men hvad med det tøj, som aldrig rammer en gensalgsplatform, eller en NGO indsamler? Det er i dag et stort set ubelyst område, men øget data omkring det indsamlede og sorterede tekstilaffald vil kunne bidrage med vigtig viden til især producenterne af tøj. Det vil blive muligt at se, hvilke mærker, materialer eller items der har den korteste levetid hos forbrugerne, og hvilke der har ringest genbrugspotentiale.

I fremtiden vil for eksempel det kommende EU-direktiv om eco-design sætte krav til virksomheder om holdbarhed, og derfor vil viden fra tekstilindsamling og sortering være værdifuldt for designfasen.

Systemet bliver bedre, som produkterne bliver bedre

I fremtiden vil alle tekstilprodukter være designet med henblik på cirkularitet (mere om det i en kommende klumme). Når det sker, er det forskernes klare vision, at vi kan lukke kredsløbet, og på sigt bruge, genbruge eller genanvende alle tekstilfibre igen og igen. Med andre ord, altså have et cirkulært system helt uden spild – dog vil der stadig være brug for at tilføre nye regenerative eller biobaserede materialer. (Læs mere i første klumme).

Sådan ser det ikke ud i dag, og det vil kræve en lang rejse, hvor både forskning og branche skal arbejde sideløbende. Løbende forskning i tekstilgenanvendelse kan informere designbeslutninger i branchen, og udvikling i design og produktionsmetoder kan informere genanvendelsesteknologierne. Ingen led i værdikæden er isolerede, og der er derfor brug for at tænke både holistisk og i etaper. Men alle parter vil være langt bedre stillet, jo mere vi ved om området: vi forudsiger en fremtid, hvor viden og data bliver udviklet og udvekslet åbent.