Brancheorganisation støtter politisk regulering af modeindustrien

Klimafolkemødet i Middelfart, der i 2019 gik fra at være en lokal til en national begivenhed, inkluderede i år flere talks om mode- og tekstilindustriens rolle i klimakrisen, da eventet blev afholdt i sidste uge. Torsdag kunne man ‘Se tøjet i øjnene’ på en workshop arrangeret af Lifestyle & Design Cluster, der også med en talk satte spørgsmåltegn ved, om vi behøver eje vores ting. Fredag, hvor Fashion Forum var til stede, kunne man opleve ‘co-creation’-installationen ‘Kan design skabe mode gennem reparation af tøj?’ arrangeret af Designskolen Koldings Laboratorie for Bæredygtighed og Design. Her kunne man aflevere et stykke brugt tøj og se det blive forvandlet til noget nyt. Men til særligt én talk kom der en interessant udmelding frem: Dansk Mode & Textil støtter op om politisk regulering af modebranchen.

’Hvad bruger vi vores penge på? Tøj’ hed talken, der blev modereret af ph.d. og direktør i ICIS – International Centre for Creativity Innovation and Sustainability Karen Blincoe, der bliver kaldt ’Mrs. Sustainability’ for sit mangeårige arbejde med bæredygtighed. Paneldeltagerne var CSR- og bæredygtighedschef i Dansk Mode & Textil Marie Busck, lektor, ph.d. Else Skjold og Forbrugerrådet Tænks miljøpolitiske rådgiver Vibeke Myrtue Jensen. Scenen blev sat med apokalyptiske tal om modeindustriens klima- og miljøforurenende rekorder, og paneldeltagerne diskuterede de problemer, modeindustrien står overfor.

Mens de fleste sektorer, som eksempelvis transportsektoren og landbrugssektoren, løbende er blevet reguleret lovgivningsmæssigt, så har modebranchen i årtier undgået politisk regulering.

“Det har man fået øjnene op for, især fra EU’s side, hvor vi over de næste tre til fem år kigger ind i regulering af mange forskellige aspekter af bæredygtighedsdagsordenen, både den sociale, men også den miljø- og klimamæssige,” sagde Marie Busck oppe fra scenen.

“Bakker vi op? Det plejer man ikke at gøre som brancheorganisation, men det gør vi faktisk, fordi vi mener, at den danske og europæiske branche har mulighed for at drive den globale omstilling,” svarede hun på spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Mode & Textil er klar på massiv politisk indgriben.

Behov for fælles rammer

Hun mener, at lovgivning samtidig kan være med til at beskytte den danske og europæiske modebranche.

“Vi bliver nødt til at kigge på, at Danmark er en lille brik i et større europæisk spil, som igen er en brik i et større globalt spil. Jeg kan blive så trist, når jeg ser kinesiske platforme, der puster tøj ud, som koster ikke-en-dyt,” sagde hun med henvisning til, at når Miljøstyrelsen testprøver legetøj fra kinesiske platforme – de har endnu ikke testet tøj – så er det meget få produkter, som lever op til EU’s legetøjsdirektiv. Hun frygter, at det samme gør sig gældende i mode- og tekstilbranchen.

“Det er ikke den kultur, vi skal til at lære, og det er ikke den type virksomheder, vi skal have flere af. Og derfor støtter vi op om regulering, for vi har brug for nogle fælles rammer for, hvad ansvarlig produktion er,” sagde hun.

En helt ny tøjkultur

Ifølge lektor, ph.d. Else Skjold ligger problemet i den kultur, der allerede eksisterer. Hun mener, der er behov for drastiske forandringer som, at “vi skal have en ny tøjkultur”, som hun sagde under talken.

Problemerne, paneldeltagerne diskuterede, er nemlig blevet så store, at forskning i dag viser, at modeindustrien skal mindske al nyproduktion med 75-95 procent, hvis industrien skal blive bæredygtig. Og selvom mange virksomheder arbejder med grøn omstilling, så ser udviklingen ikke ud til at gå hurtigt nok. En spritny rapport fra august måned af miljøorganisationen Stand.Earth viser, hvordan 47 af verdens største modegiganter klarer sig i forhold til at nå klimamålene. De fleste af dem scorer bundkarakter og ikke én eneste af dem er på vej til at halvere deres CO2-udledninger inden 2030. Selv et brand som Patagonia, der i stort set alle bæredygtighedssammenhænge bliver sat op på en piedestal, klarer sig middel og får karakteren ‘C-‘, og ifølge det amerikanske erhvervsmedie Fast Company “bekræfter [det] virkeligheden i, at der ikke findes bæredygtig mode”.

Ifølge Else Skjold opstod problemet, da tøjproduktionen blev outsourcet til udlandet, og forbrugernes forståelse for tøj og dets oprindelse samtidig forsvandt.

“Vi har ikke længere noget forhold til materialer. Hvad er egentlig en god pasform? Hvordan opbygger jeg mig en god garderobe, også til et billigt budget? Hvordan varetager jeg mit tøj?” spurgte hun oppe fra scenen. “Al den viden forsvandt, da vi sendte al produktion ud af landet, og da tøj blev billigere og billigere – for vi kan bare købe noget nyt.”

Hun peger derfor på løsninger som, at produktionen flyttes hjem igen, at overproduktion og -forbrug stoppes, og at befolkningen genoplæres i materialeforståelse og håndværk. Noget, som hun sammen med blandt andre Lifestyle & Design Cluster, netop har skrevet en detaljeret plan for, hvordan kan implementeres. 

“Hvis vi kan skabe en ny tøjkultur, så følger resten (af løsningerne, red.) med,” sagde hun.

Regeringsprogram vil skabe grøn omstilling i modebranchen