Kunstner og foredragsholder Moeisha Ali Aden: “Hende bør man kende, hvis man kalder sig feminist”

En serie på Netflix, afroamerikansk litteratur og et posthumt udgivet popalbum. Dét er denne uges kulturanbefalinger fra performancekunstner og foredragsholder Moeisha Ali Aden. Hun er en dansk-somalisk transkvinde, der arbejder aktivistisk for at skubbe til normer om køn og identitet. Hun har markeret sig i samfundsdebatten med åbenhjertede interview og debatindlæg, blandt andet på forsiden af Costume. Hun har tidligere på året optrådt på Roskilde Festival med performancen ‘Dit blik, mit syn’, der handler om at være transkønnet, og hun har for nylig optrådt med kunstperformancen ‘Transmonologue’ på Nationalmuseet. Den vil blive genopført og handler om, hvordan transkvinder udelukkes – og udelukker hinanden – fra fællesskaber. I dag er hun aktuel med kunstinstallationen ‘Presence’, som hun har været med til at skabe sammen med en række queer-kunstnere. Fashion Forum giver dig her tre aktuelle anbefalinger til kulturstof, som inspirerer Moeisha Ali Aden.

Hvad streamer du for tiden?

“Jeg har med stor glæde set Pose på Netflix – endelig en serie, jeg kan spejle mig i, mens alle mine veninder i årtier har haft serier som Sex and the City. Pose er et portræt af farvede transkvinder og deres kamp for værdige liv. Fortællingen begynder i queer-miljøet i New York i 1987. Dengang kunne transkvinder ikke bare gå ind i kvindebutikker, for butikkerne var jo for ’rigtige’ kvinder. De måtte – og må stadig – sy og skabe deres eget tøj og deres egen stil. Hver gang jeg ser Pose tænker jeg på, hvad transmiljøet har opnået stilmæssigt, uden at nogen af dem har gået på designskole. Der er så mange talenter, der stadig ikke har adgang til modeverdenen, fordi vi er transkvinder.”

Hvad læser du for at søge ny inspiration til dit arbejde?

“Jeg læser for tiden om sorte kvinder i historien, og jeg bliver nødt til at fremhæve to, hvis værker, man bør tjekke ud. Den ene er den afroamerikanske journalist og forfatter Ida B. Wells. Hende bør man kende, hvis man kalder sig feminist. Hun blev født som slave, var afroamerikaner og blev en tidlig leder af borgerrettighedsbevægelsen i USA. Hun kæmpede for kvindernes ret til at stemme gennem Women’s Suffrage, men blev udelukket af de hvide i organisationen – et klassisk eksempel på, hvordan de undertrykte sparker nedad intersektionelt. Historisk har det først og fremmest handlet om hvide kvinders ret til at stemme. Ikke alle kvinders ret.

Den anden er forfatteren og aktivisten Audre Lorde. Hendes digte rammer mig hver gang. Hun kalder sig selv ’sort, lesbisk, mor, digter, kriger’, og hun udtalte engang: ’Poesi er en måde at navngive det navnløse’. Hun er en af de første til have blik for de tusindvis af forskellige måder, man kan være kvinde på og dermed en af de første til at tale om intersektionel feminisme.”

Hvad har du lyttet til for nylig?

“For tiden lytter jeg til Princes nye album ‘Welcome to America’. Jeg har det lidt ambivalent, når en afdød artist udgiver ny musik. Som fan vil jeg gerne have mere musik af Prince – og 2pac for den sags skyld – men på den anden side ved vi ikke med god grund, hvordan de har det med det, og om de ville kunne stå inde for det, men det er et godt og meget aktuelt album, selvom manden har været død i flere år. Det handler om sociale medier og om at blive overvåget.”

Christina Exsteen: “En klog fortælling om at møde det fremmede med nysgerrighed og åbenhed”