Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, COPENHAGEN FASHION WEEK SS22, Indland, Modeuge

Debattør Ditlev Tamm om en kønsinkluderende modeuge: “Den afspejler det, der foregår i de yngre generationer"

Aldrig er der blevet skubbet til normerne for identitet og køn som ved seneste udgave af Copenhagen Fashion Week. Det rejser spørgsmålet, om tiden for de kønsopdelte modeuger er forbi. Vi har talt med direktør Cecilie Thorsmark, debattør Ditlev Tamm og designer Frederik Taus.
Aldrig er der blevet skubbet til normerne for identitet og køn som ved seneste udgave af Copenhagen Fashion Week. Det rejser spørgsmålet, om tiden for de kønsopdelte modeuger er forbi. Vi har talt med direktør Cecilie Thorsmark, debattør Ditlev Tamm og designer Frederik Taus.

Da Copenhagen Fashion Week løb af stablen i sidste uge, var det med et kamerahold fra Danmarks Radio i hælene på en velklædt herre ved navn Ditlev Tamm. Han er debattør, forfatter og professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han skriver om mode for modemagasinet IN (nu indsluset i Dossier), og så er han det, han selv kalder for “underspillet cross-dresser”. Kendt for sine skarpe og progressive holdninger om den kønsopdelte mode i samfundsdebatten var han – fulgt af DR – til sin første modeuge nogensinde i netop dét ærinde: at måle temperaturen på, hvordan det står til med kønsrollerne i modebranchen. Fashion Forum fangede ham under og efter modeugen, og det var en primært positivt overrasket Ditlev Tamm, vi mødte.

“Ud fra et kønsperspektiv er min opfattelse af modeugen, at den afspejler det, der foregår i samfundet i de yngre generationer, hvor der ikke lægges den samme vægt på kønsbestemt tøj som tidligere,” begynder han. “Det, man tidligere kaldte ‘herretøj’ og ‘kvindetøj’, begynder at ligne hinanden. Med mig selv som udgangspunkt ligger der noget spændende i at kombinere de to verdener og skabe nye helheder, som er både maskuline og feminine,” siger han og glæder sig over fremskridtene og fremhæver et par designere, han er meget begejstret for:

“Noget af det, jeg syntes vældigt godt om, er Nikolaj Storm. Hans udgangspunkt er maskulint, men kombineret med en farvesætning og mønstre, som man tidligere ikke nødvendigvis ville finde i herretøj,” siger han og tilføjer: “Jeg har længe syntes, at Henrik Vibskovs kreationer med farver og mønstre til herrer stod lidt alene, så det er spændende at se den trend brede sig.” Også Royal Danish Academys Frederik Taus imponerede Ditlev Tamm med sine maskuline skikkelser i kjoler.

“Han skubbede til grænserne, for det er så klart i Frederik Taus’ design, at det ikke blot er unisex. Han vender det hele på hovedet,” forklarer han om det unge designtalent, der tidligere har udtalt, at tekstiler hverken har køn eller kønsorganer.

Copenhagen Fashion Weeks administrerende direktør Cecilie Thorsmark mener, at der er reel forandring på vej i forhold til en modebranche, der traditionelt har været kønsopdelt ud fra en binær kønsforståelse.

“Jeg oplevede en meget positiv – og overraskende markant – udvikling på området. Der har igennem mange år i branchen været fokus på diversitet, men det har primært begrænset sig til repræsentation af forskellige hudfarver og til dels også kropstyper på catwalken. At kønsrollerne flyder så meget sammen, som de gjorde under denne modeuge, er forfriskende nyt. Og det var ikke kun på catwalken, men også blandt gæsterne, at der var en helt anden inkluderende atmosfære i forhold til køn,” siger hun. At modeugen er blevet mere inkluderende i forhold til kønsudtryk viser, at bevægelsen breder sig.

“Det vidner om, at det ikke kun er noget, vi ser på de store magasinforsider, men at det bliver mere og mere udbredt at bryde med og udfordre kønsstereotyperne i den bredere del af branchen,” siger hun.

Slut med kønsopdelte modeuger

Opgøret med en kønsopdelt modebranche rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt de kønsopdelte modeuger, som man eksempelvis ser i Paris og Milano, hører fortiden til. Så sent som sidste år blev de to modeuger for ‘herretøj’ og ‘kvindetøj’ i London slået sammen til én – ligesom det altid har været tilfældet i København. Cecilie Thorsmark tror på, at den københavnske model er fremtiden.

“Min fornemmelse er, at det bare er et spørgsmål om tid. Vi befinder os i en brydningstid, hvor der bliver gjort op med mange gamle idealer, forestillinger, mønstre og adfærd ikke mindst, så jeg kan ikke forestille mig, at modeugerne ikke også følger trop,” siger hun.

Og det glæder Ditlev Tamm, som længe har kæmpet for et opgør med kassetænkningen inden for køn.

“Jeg ser det som et naturligt mål, at man kan gå ind i en tøjafdeling og selv se, hvor feminint eller maskulint, man har har lyst til at klæde sig. Det er dog vigtigt, at vi bevarer hele spektret fra det feminine til det maskuline, men vi skal alle føle, at det hele er for os alle sammen,” siger han.

Modeugen skal vise retningen

Selvom Ditlev Tamm er begejstret for modeugens niveau af kreativitet, så er der alligevel plads til forbedring, mener han.

“Til næste år ønsker jeg at se mere af Frederik Taus’ måde at skubbe til grænserne på. I år så vi det sikre bud på, hvad man kan forvente, folk går med. Der var ikke så meget ‘hvor skal vi hen?’, men mere et billede på, hvor vi allerede er,” siger han og kommer med konkrete bud på, hvor han gerne ser modeugen bevæge sig hen.

“Det med at føre herrerne længere ind i et univers med stærke farver – det vil jeg gerne se mere af. Jeg hører også til dem, der synes, at det er sjovt, at herrer går med høje hæle – det kunne der også godt komme endnu mere af,” siger Ditlev Tamm.

Ifølge designer Frederik Taus er vi lige nu der, hvor det er gået op for branchen, at der er penge i diversitet og inklusion.

“Modeugen har ligget højt på diversitetsskalaen i forhold til den måde, de deltagende brands har hyret modeller på, og det er fedt, for al form for eksponering og repræsentation er rigtig godt. Brands har været gode til at hyre bredt repræsentative modeller inden for både alder, krop, køn og hudfarve, men det er ikke ensbetydende med at virksomhederne arbejder inkluderende for at skabe inklusion og diversitet. Det skal de gøre ved at gå ud og tale om det og skabe reel forandring,” siger han og fremhæver Han Kjøbenhavn som mønstereksemplet på, hvordan det skal gøres. Han Kjøbenhavn er netop aktuel med en kollektion skabt om og for queer-miljøet i samarbejde med den queer designer Filip Berg – og kollektionen støtter samtidig LGBTQIA+-miljøets mest udsatte.

“Mange brands er gode til at have de rigtige modeller på catwalken uden at have et bagland af folk backstage og i deres designteams,” siger Frederik Taus.

Copenhagen Fashion Weeks administrerende direktør ser det som sit og modeugens ansvar at vise retningen og bane vejen for yderligere forandring.

“Copenhagen Fashion Week bærer en del af ansvaret for at gøre mode inklusiv. Selvfølgelig vil de fleste brands fortsætte med at sælge ‘herretøj’ til ‘herretøjsbutikker’ og ‘dametøj’ til ‘dametøjsbutikker’, i hvert fald så længe den opdeling findes, men hvis modeugen kan bruges som platform til at præsentere både tøj og brands i en non-binær kontekst, så kan vi forhåbentligt hjælpe med at ændre på nogle idealer,” slutter Cecilie Thorsmark og understreger, at forandringen er kommet for at blive.

“Diversitet skal gennemsyre alt, hvad man gør. Ikke kun på catwalken, men også backstage”