A. Roege Hove gør strik pirrende og til alt andet end din gamle sweater

 A. Roege Hove, Vesterbrogade 32, torsdag den 12. august klokken 13.00

Hvor mange shows på denne modeuges kalender har haft spektakulære venues, var det ikke lokalet, som løb med opmærksomheden hos A. Roege Hove. I et højloftet, lyst lokale (der dog i fordums tider husede natklubben Valencia) forstummedes den ellers ivrige smalltalk inden showstart pludselig og en summende musik blev akkompagneret af den mekaniske lyd fra en strikkemaskine, som langsomt blev mere rytmisk for endeligt at flyde sammen med bassen fra det underlæg, som skulle følge modellerne hen ad gulvet.

Mange vil måske forestille sig en varm og vamset kollektion, når den er lavet kun i strik, men hos A. Roege Hove er strikken alt andet. Let, pikant og skinnende takket være nylontrådene, som glimter fint i lyset og blev understreget af modellernes perlemorsskinnende hud.

Og strikkemaskinerne er da også designer Amalie Røge Hoves store passion, hvilket bliver helt tydeligt, når man ser på kollektionen, hvor samtlige styles er maskinstrikkede i forskellige kombinationer af nylon- og bomuldstråde, der viser, hvor overlegent hun formår at udnytte og udfordre maskinernes fulde potentiale, så der bliver leget med overflader, teksturer, materialer og pasform.

En gennemgående teknik er ribstrikken, der bliver brugt i variationer af bredder og tæthed. Det giver et sted en art gennemsigtig nålestrib, som er lavet kun i nylontråd og med mange vrangmasker mellem retmaskerne, så disse står ud som smalle, lodrette striber. Andre steder er der en næsten ulden overflade, når der er tilføjet bomuldstråd med flere retmasker end vrangmasker.

På en kropsnær kjole med spaghettistropper og vandrette striber i sort og en mælket gennemsigtig hvid ses et flot bølget look, som grundet nylontråden i materialet folder fint på kroppen og giver indtrykket af, at denne kjole kan alle passe, uanset størrelsen – noget, der desværre ikke blev vist til fulde med et hovedsageligt meget slankt modelcast. Enkelte styles er også lavet i en netlignende hulstrik, blandt andet på en kort kjole, som kan bæres, som den er, af de modige eller give tekstur over andet tøj for de mere blufærdige. En kjole, som med sit smukke og unikke udtrykke nok godt kan forventes at blive set i editorials og på stilsikre bærere i nærmeste fremtid.

I flere styles ser man en rullekrave, som med en tættere og ugennemsigtig strik giver en flot kontrast til resten af tøjet, som er lavet i en anden mere gennemsigtig rib. De hvide, gennemsigtige materialer er brugt til at skabe fine effekter i kontrasten med det mere tætstrikkede eller henover tynd lige så gennemsigtigt, men sort silkestof, som ligger draperet mod kroppen og kun holdes på plads af de elastiske, ikke stramme, men kropstætte toppe, nederdele og bukser.

Kollektionen er holdt i hvid, sort, gråmeleret, magenta og en syrlig, stærk gul, der giver en god og spændende kontrast til det sorte i et sæt med lårkort nederdel og sjælevarmer med bindebånd over en sort, højhalset top, men også fungerer som et sommerfriskt festlook i form af en ærmeløs kjole med høj, høj hals. Den gråmelerede er strikket med flere tråde bomuld, som gør den tykkere og tættere, og dermed bliver den de gennemsigtige styles’ modsætning. Et gennemgående tema i stylingen er da også kontrasterne, som på fin vis får fremhævet de forskelle, der er i de ellers lignende materialer.

På trods af talentpladsen er det jo ikke første gang, vi ser Amalie Røge Hoves kreationer ved den københavnske modeuge, hvor mange måske vil huske hendes delikate rullekrave-t-shirts under Cecilie Bahnsens kjoler, og med den stigende opmærksomhed på hendes innovative tilgang til strik, tror jeg bestemt heller ikke, at vi har set det sidste til den passionerede håndarbejdsnørd.

Se hele showet her.