Skall Studio, Den Frie, tirsdag den 10. august klokken 10.30

Afslutningen på Skall Studios tredje modeshow nogensinde var decideret rørende. Det var resultatet af et velkonstrueret show, der stille, men sikkert byggede op i intensitet. På modellerne, hvoraf mange var veninder af huset, sås mere alsidighed, end denne anmelder før har set hos Skall. Det er ikke kun hvide hørsæt det hele.

Showet i Den Fri Udstillingsbygning på Østerbro startede stille, roligt og ikke for vovet ud med en lang, hvid kjole med broderier, som på hundrede meters afstand kan identificeres som et Skall-design. Her er nemlig tale om et designstudio med en meget tydelig identitet; tøjet er enkelt, det skal være behageligt at have på, det er feminint, og så er det – selvfølgelig – produceret så bæredygtigt som muligt. Både i form af materialevalg men også fordi, at tøjet transcenderer kollektioner og trends. Man kan købe nogle få items fra Skall til sin garderobe, og have dem i mange år, fordi tøjet aldrig er så outreret, at man kun vil bruge det i en enkelt sæson. Det er alternativet til hurtige trends.

Som amen i kirken var det ikke nogen stor overraskelse af se Caroline Bille Brahe på gulvet som model nummer to. Smuk, rolig og med sit lange, fløjsbløde hår har hun også optrådt i de såkaldte Skall Letters, som søstrene Marie og Julie Skall sender ud til deres voksende community. Det er historier om kvinder, der inspirerer designduoen, som samtidig er med til at bygge en fortælling om brandet op. Der er mødre, kvinder, der gør sig umage, kvinder, der føler stærkt, kvinder, der skatter kvalitet.

På det sorte plankegulv bar Bille Brahe en strik, der var mere pyntet og med flere detaljer, end man oftest ser fra brandet, og det fungerede upåklageligt. Et gråt sæt, en lang sort broderet sag, en kimonoinspireret kjole og et lag på lag-sæt senere, steg intensiteten i musikken. Det var rart med et brud på idyllen, og det indvarslede de fine overraskelser, der nu kom på catwalken.

Det første mere cool end yndige sæt bar Amalie Reedtz-Thott, der er sygeplejerske, model og ifølge et Skall Letter også naturbarn. Hun var iført et smukt lyst sæt med skjorte med store, lette ballonærmer, vest udover og et tørklæde i halsen. Et ubesværet look med inspiration fra herremoden, der var doseret fint ud over kollektionen blandt andet i form at bukser og bredskuldrede jakker.

Så kom Amalie Adrian, balletdanser og muse, selvsikkert gående med lang detektivfrakke, og så endelig Nadja Bender med mørke shorts og strikvest, der lidt imod materialets identitet så utroligt cool ud. Og mere interessant blev det, da nogen i designprocessen pludselig må have introduceret farven mørkeblå, som ved showet gik igen i kjoler, veste og jakker. Det var forfriskende med flere nuancer og farver, uden at det selvfølgelig skal blive en farvelade. Det var elegant doseret, og det tilførte power til helheden.

Og så kommer vi til klimakset, for nok lyder det hele simpelt, enkelt og til den uekstravagante side, men når man så de 20 modeller, smukke på hver deres meget forskellige måde – en gravid, en rødhåret, sorthåret, høj og lav – samlet på gulvet til sidst, var det faktisk svært ikke at få blanke øjne. Det er et stærkt brand og en stærk identitet, søstrene Skall over syv år har fået bygget op. Hvis der er noget, der er svært inden for kreative fag, er det at have et så tydeligt særpræg, at man kan kende tøjet på lang afstand, uden at det er med fjerboa og cowboyhat.

Imens de stod der, bogstaveligt talt bragede Carly Simons ’You’re so Vain’ ud fra højtalerne i den højloftede udstillingsbygning, og det hele overrumplede ganske uventet denne anmelder.

Se hele showet her.