Sorte, brune og hvide skandinaver – er der plads til en farvet virkelighed?
Diversitetskonsulent og grundlægger af minoritetsfællesskabet The Soulfuls, Aram Ostadian-Binai, har i løbet af sin karriere mærket på egen krop de mange udfordringer, man møder som brun kvinde i en hvid branche. Med lanceringen af Vogue Scandinavia håber hun på en bredere definition af, hvad det vil sige at være ‘scandi’.Af Aram Ostadian-Binai. Dette er en kommentar og udtryk for skribentens egen holdning.
Mode og medier kan sammen med den bredere kreative industri have stor indflydelse på nutidens kultur – hvis den ville. Alligevel er der intet, der for alvor afspejler den kulturelle mangfoldighed. Dette enorme misforhold har inspireret min egen mission til forandring – mod en fremtid med plads til alle, og hvor forskelle hyldes.
Det nyligt annoncerede Vogue Scandinavia-team har givet mange af os – især farvede piger og kvinder – et håb om, at en mere forskelligartet, retfærdig og inkluderende fremtid måske alligevel kan være på vej. Mens mange publikationer har bekendt sig til mangfoldighed og inklusion gennem kampagner, casting og debatindlæg, har Martina Bonnier, chefredaktør for Vogue Scandinavia, haft en anden tilgang fra start. Hendes udsyn har gjort det muligt for Vogue Scandinavia for alvor at være inkluderende med en redaktion, der rent faktisk afspejler den kulturelle mangfoldighed, vi har her i regionen.
“Vi er nødt til at forandre os. Vi er nødt til at have en anden tilgang (til måden at lave magasin på, red.), og jeg vil være langt mere interaktiv med vores læsere og seere,” sagde Martina Bonnier, da magasinet blev annonceret. ”Vi vil have flere meninger, flere stemmer. Jeg vil have mange forskellige stemmer!”
Blandt hendes nye ansættelser har Martina Bonnier udnævnt Mona M. Ali, grundlæggeren af Fiiri Agency, et modelagentur og kreativt bureau for BIPOC-kreative (Black, Indigenous and People of Color, red.), som redaktør for mangfoldighed og inklusion. Mona blev en del af The Soulfuls rådgivende komité i marts 2021 og spillede en nøglerolle i vores relancering tilbage i april.
“Jeg håber virkelig, at jeg kan inspirere de unge derude, der føler sig fortabte,” udtalte hun dengang i en Vogue-artikel. “Arbejd hårdt og vær god mod dem, du møder, så kommer du langt.”
Når jeg ser på Monas liv og karriere, ser jeg mange ligheder med min egen rejse og de oplevelser, der har formet vores vej og gjort os til de kvinder, vi er i dag. Både Mona og jeg kom som børn til Skandinavien som flygtninge og voksede op her. Mona i Sverige og senere i Norge, jeg i Danmark.
Vi fandt begge to tidligt vores passion for den kreative scene og forstod, at for at få de bedste muligheder for at skabe en karriere måtte vi – udover vores erfaringer herhjemme – bygge videre på vores erfaringer et andet sted end i Skandinavien. Vi rejste begge til London med ønsket om en bedre og potentielt mere retfærdig fremtid. Vi studerede, arbejdede og udvidede vores viden og netværk, og vi vendte begge hjem til Skandinavien med håbet om, at forholdene var blevet anderledes med den uddannelse, viden og netværk, vi nu havde med os. Men vi blev begge mødt af lukkede døre, den ene efter den anden. Virkeligheden var, at vores chancer for at klare det herhjemme som veluddannede farvede kvinder var uproportionalt lave. Vi var nødt til at arbejde mindst tre til fem gange hårdere for at blive bemærket sammenlignet med vores hvide kolleger.
I vores respektive hjem, Stockholm og København, begyndte vi begge at etablere noget meningsfuldt – ikke kun for os selv, men også for andre, der ikke følte sig hørt. En slags ’safe spaces’, hvor flere kunne føle sig set, værdsat og inkluderet. Eller som Mona M. Ali har formuleret det:
“Med Fiiri er det eneste, jeg prøver på at repræsentere POCs (people of colour, red.) – dem, der er blevet ignoreret og gemt væk – og vise, hvor mange forskellige ansigter, der findes – ikke kun de typiske blonde og blåøjede. Vi vil gerne fjerne denne stereotype opfattelse af skandinaver og i stedet vise alle de fantastiske mennesker, vi er.”
Med fællesskabet The Soulfuls og Norm Media – et kreativt bureau med fokus på diversitet og inklusion – vil jeg give plads til mere alsidige, kvindelige rollemodeller for piger og unge kvinder. Hensigten er at vise dem vejen; den kan være ujævn, men ALT er muligt. Jeg vil have dem til at modtage den synlighed, de fortjener, så de bedre kan udforske deres muligheder. Grundlæggende tror jeg fuldt ud på tanken om, at større synlighed bringer større muligheder.
Når jeg i dag tænker på udtrykket ’scandi’, og hvad det betyder, oplever jeg, at vi lokalt fokuserer for meget på, hvem der har det rette skandinaviske udtryk, og hvem der ikke har. På global skala ser folk os som en samlet nation. Udlandet ser os som et ‘hygge’-folk med et temperamentsfuldt politisk klima og en glæde ved at betale høje skatter, imens vi cykler rundt overalt og spiser lækker mad og bagværk – og selvfølgelig lever og ånder vores minimalistiske stil og design. Ligeså samlet ville jeg ønske, at vi selv opfattede os.
At være ’scandi’ defineres ikke af din hudfarve, etnicitet, seksualitet eller religion. Jeg, Mona M. Ali, modellerne Rawdah Mohamed og Ceval Omar, influencere som Pernille Teisbæk, Emili Sindlev, Skam-skuespilleren Iman Meskini, skuespiller og aktivist Amelia Hoy – vi er alle scandi.
Det er den virkelighed, som Vogue Scandinavia har valgt at præsentere for verden, og den mangfoldighed, Skandinavien rummer, bør vi alle fejre.
Blå bog
Aram Ostadian-Binai er tidligere digital redaktør hos Aller Media og Digital & Content Marketing-konsulent for en række små og store lokale og internationale virksomheder.
Hun har en MA i Media Production fra London College of Fashion og en ledelsesuddannelse inden for Digital & Social Media Strategy fra Harvard Business School i Boston.
I 2018 stiftede hun kvindefællesskabet The Soulfuls og det kreative bureau Norm Media, som hun også er direktør for. Du kan læse mere om hende her.
