Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Georg Jensen
Alle nyheder

Står du bag smykket til Dronningens regentsjubilæum?

I anledningen af HKH Dronning Margrethes 50 års jubilæum som regent i 2022 står Georg Jensen bag en konkurrence, der ikke bare giver designtalenter mulighed for at sætte sit smykke i produktion og få det overrakt til jubilaren, men også at vinde en pengepræmie på 100.000 kroner.
I anledningen af HKH Dronning Margrethes 50 års jubilæum som regent i 2022 står Georg Jensen bag en konkurrence, der ikke bare giver designtalenter mulighed for at sætte sit smykke i produktion og få det overrakt til jubilaren, men også at vinde en pengepræmie på 100.000 kroner.

Et smykke, der hylder dronningen og hendes 50 år som siddende regent? Hvis du allerede nu kan se det for dig, og hvordan det skal tage sig ud som både vedhæng og broche, så grib tegnesættet med det samme.

Georg Jensen har nemlig i jubilæets tegn sat en designkonkurrence op, der indbyder alle designtalenter – enkeltvis som grupper – til at designe et smykke, der skal sælges i forbindelse i jubilæumsåret i 2022.

Smykket skal, udover at have elementer, der refererer til Dronningen, være i sølv, men kan have forgyldte elementer eller et farvet element. Der er ingen krav til uddannelse eller alder fra deltagerene, men dommerpanelet er skarpt med blandt andre Lone Løvschal, olderman ved Kjøbenhavns Guldsmedelaug, Josephine Winter, studielektor for accessory på Designskolen Kolding, og Nicholas Manville, kreativ direktør hos Georg Jensen selv, hvilket lægger op til grundighed og originalitet i de indsendte forslag.

Smykkedesigns kan indsendes fra den 1. oktober til den 1. december 2020. Herefter vil tre finalister blive offentliggjort på Dronningens fødselsdag den 16. april, før vinderen offentliggøres den 22. juni 2021, og smykket kommer i handlen i november 2021.

Forslag til konkurrencen kan fra i dag indsendes her.