Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
ida petersson
Alle nyheder, COPENHAGEN FASHION WEEK SS21, Modeuge

Buying Director i Browns om hybrid modeuge: Digitale indkøb virker bedst med model og materialeprøver

Ida Petersson, Buying Director i London-butikkerne Browns, har de sidste ti sæsoner deltaget i Copenhagen Fashion Week – i år alene virtuelt. Vi spurgte, hvordan Covid-19 har ændret hendes praksis, og hvad der fungerede bedst under den første hybrid-modeuge i København.
Ida Petersson, Buying Director i London-butikkerne Browns, har de sidste ti sæsoner deltaget i Copenhagen Fashion Week – i år alene virtuelt. Vi spurgte, hvordan Covid-19 har ændret hendes praksis, og hvad der fungerede bedst under den første hybrid-modeuge i København.
Hvad ser du altid frem til ved Copenhagen Fashion Week?

“Det er altid en driver at skulle lede efter nye og spændende brands og få muligheden for at engagere os med vores eksisterende brands. Udover London og Paris er København topmarked for nyt talent.”

I lyset af Covid-19 er meget forandret denne sæson. Hvad har ændret sig mest for dig? 

“Desværre er alt virtuelt for os denne gang, så vi har siddet godt placeret foran vores laptops herhjemme og set kombinationen af fysiske og digitale shows og haft private møder med brands, som vi enten allerede fører eller potentielt ser på at få ind. Det fungerer på meget samme måde, som vi opererede tidligere denne sommer i forbindelse med modeugerne i Paris, Milano og London, hvor vi også klarede alt vores arbejde virtuelt.”

Hvordan synes du, det fungerer at foretage din indkøb virtuelt?

“Den nuværende teknologi matcher stadig ikke helt en rigtig, fysisk aftale. Alligevel har teamet fundet en rutine, der virker, nu hvor vi har arbejdet sådan i de sidste fem måneder. Det er uden tvivl en udfordrende oplevelse at købe ind digitalt, og vi oplever, at alle brands er gået af forskellige veje – nogle mere succesfuldt end andre. Der, hvor det har virket bedst, er der, hvor brandsene har haft en model tilstede og sendt os materialeprøver på forhånd, hvilket gav os mulighed for at mærke kvaliteten og bedre forstå fittet.”

Kan man på nogen måde tale om, at der er kommet nogle gode ting ud af Covid-19’s konsekvenser i forhold til mode og strategier for indkøb – både nu og i det lange løb? 

“Det er en fordel for os, at vi har lært, at vi kan arbejde ekstremt effektivt uden at være i det samme rum. Jeg er så imponeret over – ikke bare i mit eget team og vores firma ­– hvor hurtigt alle har omfavnet og tilpasset sig forandringerne. Derudover har det været positivt at se, hvordan alle har taget et skridt tilbage og evalueret industrien, og hvordan vi opererer som helhed. Jeg er optimistisk omkring, at de samtaler, vi har sammen nu, vil føre til langsigtede ændringer i forhold til bæredygtighed, diversitet og inklusion og samtidig adressere branchens rejsen og tempo. Den teknologiske investering og innovation har også været fantastisk. Jeg håber, at dette skub, vi nu har fået, fortsætter, for dets langsigtede indvirkning kan blive meget gavnlig for branchen.

Blandt ulemperne er den manglende mulighed for at netværke, som vi plejer, og den samlede økonomiske påvirkning, som Covid-19 har haft på både små og store brands, der måske ikke overlever. Jeg har også set vanskelighederne i at finde og købe nye mærker, men jeg er stadig håbefuld for den næste generation af nyt talent.”

Nu er Copenhagen Fashion Week overstået, hvordan synes du, det har været?

“Vi synes fra vores side, det var virkelig godt eksekveret. Det var tydeligt, at danskerne havde set nøje efter London, Paris og Milano i forhold til, hvad der virkede bedst. Mikset af fysiske og virtuelle shows virkede super godt, og selvom vi ikke kunne være fysisk tilstede – hvilket selvfølgelig havde været at foretrække – så føltes de digitale visninger stadig nærværende. Kombinationen af talks, det virtuelle og det fysiske virkede friskt og spændende, og ligesom at Copenhagen Fashion Week har gjort det med bæredygtighed, så er vægten på diversitet og anti-racisme i debatterne et meget nødvendigt skridt fremad for inklusion i modebranchen.”