Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
COPENHAGEN FASHION WEEK SS21, MODEUGE

Magasin du Nord Fashion Prize udnævner sine 10 finalister

Her til eftermiddag har Magasin du Nord Fashion Prize og Nina Wedell-Wedellsborg løftet sløret for de ti brands, der er med i kapløbet om dette års – modificerede – talentkonkurrence.
Her til eftermiddag har Magasin du Nord Fashion Prize og Nina Wedell-Wedellsborg løftet sløret for de ti brands, der er med i kapløbet om dette års – modificerede – talentkonkurrence.

At selv Danmarks største hæderslegat i modebranchen, Magasin du Nord Fashion Prize, har måtte justere sit ellers faste og velfungerende format efter den aktuelle Covid-19-situation, stod klart, da vi i slutningen af juni tog en snak med Initiativtager og bestyrelsesmedlem i Wessel & Vetts Fond Nina Wedell-Wedellsborg om dette års pris i lyset af krisen.

I stedet for at fremme nye talenter – som ellers har været formålet i nu syv år – er dette års udgave af konkurrencen dedikeret til de mange tidligere vindere og nominerede, der strækker sig tilbage til begyndelsen i 2013. Og det bragte et felt på 28 danske designere og brands. Et felt, der nu er blevet skåret ned til ti finalister.

I dag har Magasin du Nord Fashion Prize og Nina Wedell-Wedellsborg nemlig – under Copenhagen Fashion Weeks officielle åbningsceremoni – løftet sløret for, hvilke ti navne, der går videre i konkurrencens finale til efteråret – og dermed i kapløbet om en førstepræmie på 200.000 kroner og ni præmier på 10.000 kroner.

De ti finalister er (i vilkårlig rækkefølge):

  1. Astrid Andersen
  2. Sur Le Chemin
  3. Cecilie Bahnsen
  4. Carcel
  5. Nikoline Liv Andersen
  6. Freya Dalsjø
  7. Brøgger
  8. Maja Brix
  9. Mfpen
  10. Maikel Tawadros

Den endelige vinder annonceres til efteråret.