“Modevirksomheder er sårbare, fordi pengene er hægtet op på et evigt kørende system, som ikke er modstandsdygtigt”

Der skal tænkes i stabilitet og bæredygtighed fremfor vækst, når virksomheder skal finde fodfæste efter Covid-19, mener Moussa Mchangama og Frederik Larsen, stiftere af rådgivningsvirksomheden In futurum. Hvordan fortæller de her.
07.07.2020 ∙ af Sofie Ringtved Jensen
Foto: Moussa Mchangama og Frederik Larsen / In futurum. Fotograf: Mathilde Schmidt.

Coronakrisen har udstillet det, vi allerede vidste, men som nu er blevet endnu mere evident: modeindustrien har et alvorligt problem med et sæsonhjul, der drejer alt for hurtigt. Men ligeså vel som at krisen har fremhævet branchens ømme punkter i forhold til bæredygtighed, har den også serveret en oplagt anledning og mulighed for at sadle om på dette område.

Men hvordan gør vi så det? Altså udnytter den nuværende situation til at forandre branchen i en mere miljøvenlig og social ansvarlig retning på langt sigt? Dét spørgsmål stillede vi i foråret, mens coronakrisen var på sit højeste, Moussa Mchangama og Frederik Larsen, stiftere af rådgivningsvirksomheden In futurum, for at få deres bud på, hvad vi kan – og bør – gøre for at bruge krisen til at skubbe tøjindustrien ud på en mere bæredygtig vejbane på den anden side. Med deres viden indenfor blandt andet ansvarlig virksomhedsdrift, kommunikation, mode og bæredygtighed har de siden 2018 dedikeret sig til at hjælpe virksomheder i blandt andet modebranchen i en ny og grønnere retning.

Hvad er de største svagheder i forhold til den måde, modebranchen drives på i dag, som Covid-19-krisen har gjort åbenlyse?

“Især to ting; den forretningsmodel, der har defineret udviklingen især i de seneste 20 år, har skabt vækst ved at skubbe ansvaret længere ned i leverandørkæden og gjort virksomhederne yderst sårbare for udsving i markeder og forbrug. Det er en forretningsmodel, der er baseret på en ensformig, global forsyningskæde, hvor billig arbejdskraft i udviklingslande er afgørende for indtjeningsmulighederne. Langt de fleste virksomheder er funderet på dette, hvilket gør alle lige sårbare, hvis der – som med Covid-19 – sker globale udsving i produktion, levering og forsyningskæder.

Derudover er det tydeligt, at danske og internationale modevirksomheder ikke har investeret nok i sig selv; den massive vækst, voksende indtjening og de store overskud, som modebranchen har været eksponent for over de sidste 30 år, er blevet hevet ud af branchen og ned i lommerne på en lille ejerkreds. Det gør virksomhederne sårbare i situationer som denne, fordi pengene og likviditeten er hægtet op på et evigt kørende system, som ikke er modstandsdygtigt eller robust overfor krisetider.”

Hvor skal vi sætte mest effektivt ind for at skabe forandring på bagkant af krisen?

“På den korte bane skal ledere og virksomheder have mod til at nytænke deres nuværende forretning for at sikre deres position på den lange bane; det er nu, grundlaget for forandring skal skabes. Over tid skal der eksekveres, og ændringer skal implementeres gradvist. Men forandringen skal ske nu, og den skal være grundlæggende for at skabe mere robuste virksomheder, som er rustet til en fremtid, hvor den økonomiske situation er anderledes, og hvor vilkårene for, hvordan man anvender ressourcer på, ændrer sig markant.”

Hvis man kan gøre én ting i forhold til bæredygtighed, hvad skal det så være?

“Som virksomhed er det bedste, man kan gøre i forhold til bæredygtighed lige nu, at tage situationen alvorligt. Det er efterhånden tydeligt for alle, at fast fashion-modellen er en af de største forhindringer for bæredygtig udvikling. Covid-19-situationen viser sårbarheden i denne model. Så virksomheder kan benytte krisen til en nytænke deres måde at drive forretning på.”

I jeres rolle som rådgivningsvirksomhed arbejder I intensivt med bæredygtig forandring i modebranchen – er der noget, der er kommet frem under pandemien, som har overrasket jer?

“Det er ikke i sig selv overraskende, at den globale modebranche er sårbar – den er vokset, har spredt sig helt ukontrollerbart og præsenteret vækstrater, der på et eller andet tidspunkt måtte punkteres. Men det er faktisk overraskende, hvor overrasket branchen selv er over det. Covid-19-krisen er givetvis ‘den perfekte storm’ for modebranchen, fordi den rammer alle dele af forretningen og værdikæden. Og derfor er det helt afgørende, at vi lærer af den. Den parathed fornemmer vi i branchen, men den skal bakkes op af forpligtelser, nye strategier og en vilje til at rykke forretninger og budgetter. En anden ting, der har været overraskende at se, er, hvordan også modevirksomheder får voldsom negativ opmærksomhed, hvis de ikke tager deres samfundsansvar alvorligt. Traditionelt set har nyhedsmedier betragtet mode som ‘let stof’, og det har også gjort, at virksomhederne i høj grad har undgået dybere granskning. Det er slut nu.”

Mange virksomheder har stået – og står stadig – med store økonomiske udfordringer og eventuelle konkursbekymringer. Hvordan går vækst og bæredygtighed hånd i hånd, mener I?

“Covid-19-krisen har tydeliggjort, at vækst for vækstens skyld ikke er særlig holdbart – for virksomhederne har ikke været modstandsdygtige eller lagt penge til side; tværtimod er stort set alle afhængige af regeringens hjælpepakker. Derfor er det afgørende, at der lægges et solidt bæredygtigt fundament, der nytænker vores traditionelle opfattelse af vækst. Det kan være fint, at ens forretning vokser, men i langt højere grad skal vi reinvestere de penge i virksomhedernes og produkternes udvikling samt innovation end at hive dem ud til ejerne, som især de helt store spillere har gjort.

Og så skal især SMV-laget gøre op med sig selv, at ikke alle virksomheder kan blive det nye Ganni og vækste og blive opkøbt. Vi er alle blevet forblændet af, hvordan vækst er det eneste succeskriterie. Nu kommer der heldigvis mere fokus på, hvor godt virksomheder, der tænker i stabilitet og ikke kun vækst, klarer sig. Og lige nu er der heldigvis masser af muligheder for at få støtte til bæredygtighedsrådgivning og den grønne omstilling via en række offentlige og EU-finansierede støtteprogrammer til virksomheder.”

Hvordan har krisen ændret jeres fokus eller arbejde?

“Vi er en relativt ung virksomhed og er som sådan ekstra udsat. Men vi har fra starten ville arbejde på en måde, der føles rigtig. Derfor har vi valgt samarbejdspartnere og projekter nøje, sørget for at brede os ud på flere brancher og fastholde værdi i virksomheden, så vi er mindre sårbare overfor udsving og kriser. Selvfølgelig mærker vi krisen og har måtte aflyse fysiske møder, og der er projekter, der er indstillede. Men grundlæggende giver det ro, at vi har skabt en virksomhed, der er modstandsdygtig, og at vores arbejde er meningsfuldt.”